For lærere

Veje i Krig omhandler virkelige menneskers liv og dilemmaer under nogle af besættelsestidens vigtigste brudflader – med modstand eller samarbejde som den mest iøjnefaldende.

Undervisningsmaterialet tager således udgangspunkt i syv vidt forskellige unge mennesker, der alle under besættelsen traf et valg, som fik betydning for deres liv. Med afsæt i det autentiske kildemateriale, der er bevaret om hver af personerne og de tilknyttede tematekster, får eleverne lejlighed til at komme helt tæt på disse unge og deres valg samt - ikke mindst - mulighed for at nuancere nogle af besættelsestidens stereotyper som modstandsmand, sabotør og kommunist (på ”helte-siden”) og stikker, nazist, østfrontfrivillig og tyskerpige (på ”forræder-siden”).

Opgaven for eleverne er todelt: Først skal de granske kilder og finde oplysninger om den valgte person ved hjælp af de arbejdsspørgsmål, de stilles inde på hjemmesiden. Undervejs sættes personen ind i en større sammenhæng ved hjælp af tematekster. Herefter skal de omsætte dette "råmateriale" af oplysninger og på baggrund af en problemformulering vurdere personens dilemma og/eller rolle i historien – eller, mere frit, skrive personens historie.

Som lærer har du også mulighed for (eventuelt som alternativ til den problemorienterede del til sidst) at tildele eleverne en opgave, der træner dem i selv at formulere et problem til et andet kildemateriale og en anden person. Der findes tre sådanne opgaver, én til hver af niveauerne Historie A-, B- og C-. Læs mere om opgaverne herunder.

Efter en beskrivelse af, hvordan Veje i krig kan bruges i forskellige undervisningsforløb - er lærervejledningen inddelt efter uddannelsestrin med fokus på, hvordan Veje i Krig lever op til krav til undervisningen i historie. I den forbindelse skal nævnes, at materialet også kan anvendes i samarbejde med danskfaget, idet der på sitet også er anvendt originale aviser, erindringer og dagbøger.

Måder at bruge Veje i Krig

Kernen i undervisningsmaterialet er de syv personer og kilderne til deres historie. Det bredest favnende billede af besættelsestiden får man ved at følge det, vi kalder standardforløbet. Det betyder dog ikke, at der ikke er mange andre måder at bruge undervisningsmaterialet. Herunder findes en række eksempler, men set med nye og friske øjne vil helt andre anvendelsesmuligheder kunne dukke op. Alt på sitet er frit tilgængeligt og må anvendes i undervisningen, som den enkelte lærer har lyst.

Standardforløb

Veje i Krig er tænkt som et gruppearbejde i syv grupper med hver sin person på sitet. Det er udgangspunktet for det, vi kalder standardforløbet.  

Forslag til standardforløb

Omfang: 9 undervisningsgange á 60 til 90 minutter.

  1. undervisningsgang: Introduktion - evt. med udgangspunkt i indledningen til de historiske temaer.

2.-5. undervisningsgang: Kildearbejde med arbejdsspørgsmål

6.-7. undervisningsgang: Arbejde med problemorienteret opgave eller historie

8.-9. undervisningsgang: Videndeling, perspektivering og evaluering

Det er også muligt at supplere (eller udskifte 6.-7. undervisningsgang) med en opgave, som læreren tildeler eleverne efter eget valg: Problemformulering A, B eller C.

I pdf’en kan du læse en uddybning af standardforløbets indhold.

Kun to personer

Hvis fokus er to af personerne, kan livsforløb deles ud til hver sin halve klasse. F.eks. sådan at tre grupper tager hver sin tredjedel af en persons livsafsnit, mens tre andre grupper hver tager en tredjedel af en anden persons livsafsnit. Det vil i givet fald være oplagt at tage udgangspunkt i personer, som på samme tid er forenet i en problematik og samtidig befinder sig på hver sin side af aksen modstand-samarbejde, f.eks.:

Svend Jensen og Helge Milo

Begge kæmpede for en sag, som de troede på, men den ene mod kommunisme og på østfronten, den anden mod besættelsesmagten i modstandskampen. Den ene gik over i historien som en foræder, den anden som helt.

Inge Stobbe og Jørgen Jespersen.

En likvideret 16-årig (”stikker”) og en modstandsmand, der likviderede som 18-årig. I det sidste livsafsnit til de to skal der for begges vedkommende arbejdes med spørgsmålet, om det var retfærdigt, at likvideringer, som modstandsbevægelsen tog ansvar for, ikke blev undersøgt af politiet efter krigen.

Helga Toftdahl og Alvilda Møller.

Begge fik et barn under besættelsen, men den ene med en tysk soldat og den anden med en kommunist og modstandsmand, der blev sendt i KZ-lejr. Helga blev kortvarigt interneret efter besættelsen, mens Alvilda – som selv var en fremtrædende kommunist – var interneret under besættelsen. Den ene på grund af en forelskelse, den anden på grund af et politisk tilhørsforhold. Der arbejdes her med temaet Krig, køn og kærlighed.

Få yderligere inspiration til modsætninger og fællestræk under "Præsentation af de syv unge"

Kun én person

Det er selvfølgelig også muligt, at hele klassen arbejder med samme person. Man kan på den måde enten afkorte undervisningsforløbet og/eller dykke dybere ned i nogle tematikker ved at inddrage yderligere litteratur om emnet. Find inspiration til personer/temaer under ”Præsentation af de syv unge”.

Kun ét tema

Der kan også vælges et enkelt tema, som elevernes arbejde skal centreres omkring. F.eks. kan man under temaet Retsopgøret sammenstille Bent Ibsen, Svend Jensen og Helga Toftdahl – og evt. inddrage Jørgen Jespersen, som på trods af likvideringen ikke blev undersøgt efter krigen. Få et overblik over muligheder under ”Præsentation af de syv unge”.

Kun én kildetype

Man kan også tage fat i en kildetype, der går igen hos flere af personerne, f.eks. folketællingerne (navnlig 1940) - sammenligne Helge, Svend og Inges hjem og familieforhold, herunder sociale vilkår. På www.sa.dk/ao kan man få et lidt bredere indblik i kvarteret eller landsbyen. En skriftlig fortælleøvelse til dette arbejde kunne være at beskrive en dag i de syv unges liv i 1940, før de bliver aktive på den ene eller anden måde. Hvis man vælger kun at arbejde med én kildetype, kan man med fordel lave et samarbejde med danskfaget og arbejde med kilder, der samtidig falder inden for genrerne: erindringer/dagbøger eller aviser.

Kildekritisk forløb

Endelig kan der tænkes et kildekritisk forløb. Veje i krig tilbyder en lang række af originale kilder, og til hver kildetype findes en beskrivelse med forskellig information omkring kildetypen. Et sådant kildekritisk forløb kunne f.eks. tage udgangspunkt i de særlige AS-sager fra besættelsestiden, hvor det bliver muligt at sætte forskellige afhøringer op mod hinanden, med spørgsmålene fra den lille guldbog i kildekritik. Dette vil være oplagt som et arbejde for udskolingen, der direkte træner dem i den form for kildearbejde, som de prøves i ved afgangsprøven i historie.

Rigsarkivet har samlet de kildekritiske værktøjer på kilderne.dk. 

Præsentation af de syv unge

  • Tematikker på tværs: Se regneark (link)

Uanset hvordan man som lærer vælger at bruge Veje i krig, kan det være en fordel at kende lidt til de syv unge på sitet og hvilke temaer/problematikker, der er kendetegnende for dem.

Der vil formentlig også være lidt forskel på, hvor stort et arbejde der ligger i de enkelte personers livsafsnit, hvor svære problemstillingerne er, og hvor lange kilderne kan være. Det prøver vi også her at angive. Du kan evt. skele til det, når/hvis du udvælger personer til forskellige grupper af elever.

Herunder følger vores (kortfattede) tolkning af de syv personers historier - som eleverne på baggrund af kilderne skal finde deres version af.

Alvilda Møller

Siden er under opbygning.

Alvilda Møller er kommunist, endda et fremtrædende medlem af kommunistpartiet, formand for DKU i 1930'erne. ...

Bent Ibsen

Partisoldat, medløber eller tilfældets offer?

1940: 15 år og bor på det tidspunkt i Bandholm på Lolland - men i løbet af krigen flytter familien til København.

Bent Ibsen er lillebror til Ib Gerner Ibsen, der er frivillig i Waffen SS og soldat på Østfronten, senere leder af den nazistiske Schiølergruppe, dødsdømt efter krigen og henrettet i 1949. Også et par andre af Bents brødre får hårde domme efter krigen. Bent, der er 15 år i 1940, bliver da også medlem af NSU og senere DNSAP. Han kommer i 1943 på kursus på Schalburgskolen, men er tilsyneladende ikke efterfølgende aktiv i Schalburgkorpset. Han bliver dog sabotagevagt ved et firma, der arbejder for tyskerne og som bliver udsat for sabotage.

Efter krigen bliver Bent dømt for at være rejst til Frankrig i tysk uniform. Her blev han sammen med andre i den såkaldte Irmergruppe oplært i våben og sprængstoffer. Meningen var, at Irmergruppen skulle være parat til at øve sabotage, hvis de allierede gik i land i Danmark. Muligvis gjorde Bent dette for at tjene penge? Hans politiske engagement synes i hvert fald ikke så tydelig som brødrenes. Så måske fulgte han bare nølende med i deres fodspor?

Et af livsafsnittene følger Ib Gerner Ibsen og nogle af hans første skridt til at afsløre og angive tyskfjendtlige danskere.

De fleste af kilderne til Bents i alt 10 livsafsnit på Veje i krig er forholdsvis korte. Der er dog en del analysearbejde i forbindelse med livsafsnit 6, sabotagevagt på Nordværk, hvor en relativ lang liste med vagter analyseres: Hvor gamle de var - og ikke mindst hvor længe de "holdt" som sabotagevagter.

Generelt er spørgsmålene af middel sværhedsgrad.

 

Helga Toftdahl

Kærlighed - et offentligt anliggende?

Helge Milo

Drengestreger eller blodig alvor?

1940: 13 år, bor med sine forældre og to yngre søstre i Nørre Sundby i Nordjylland

De kilder, der handler specifikt om Helge, er fra april-juni måned 1942. De enkelte dokumenter er udtaget fra en stor samlet sag bestående af flere hundrede sider af dokumenter fra retssagen mod Helge og hans kammerater fra Churchill-klubben. Kilderne beskriver nogle af de sabotageaktioner, som Helge og Churchill-klubben foretog samt retsdokumenter fra retssagen. Churchill-klubben blev nemlig pågrebet i slutningen af maj måned 1942, og efterfølgende blev drengene dømt. Ud fra Helges erindringer, beskrives fængselsopholdet. Det gik ikke upåagtet hen i samtiden, at så unge drenge blev fængslet for modstand mod besættelsesmagten, og der bringes derfor også kilder, der beskriver holdningen i befolkningen. I forbindelse med Helges løsladelse bringes igen et uddrag fra Helges erindringer, som udkom i 2018, hvor Helge drøfter, hvorvidt hans handlinger som ung nyttede noget.

Undervejs behandles temaet ’Ungdomspartier’, hvorved Helges involvering i modstandskampen kan sættes i relation til ungdomspartierne i 1930erne, temaet ’Ro og orden’ og herunder hvordan samarbejdet – og ophøret af samarbejdet mellem besættelsesmagten og Danmark – skete, temaet ’Sabotage’, som sætter den spirende modstand mod tyskerne ind i en større sammenhæng. 

I epilogen lægges der op til at vurdere, hvad motivet til at gøre modstand kunne være.

Kilderne til de 12 livsafsnit om Helge er forholdsvis lette at læse, afsnittene ikke så lange og arbejdsspørgsmålene lette.

Inge Stobbe

Politik, penge eller hævn?

1940: 11 år, bor i Brønshøj med mor og storebror (faderen dør i juni 1940). 

De fleste kilder, der knytter sig specifikt til Inge, er fra marts-april 1945. Undervejs bliver der til gengæld anslået nogle vigtige temaer fra Brønshøj og Nørrebro. Temaet angiveri (som senere bliver relevant for Inge) bliver aktualiseret gennem et anonymt brev og sat i sammenhæng med jødernes forhold og aktionen i oktober 1943 (tema flugthjælp)

Folkestrejken i København i 1944 på Nørrebro og i Brønshøj er ligeledes en del af Inges livsafsnit, for det blev en del af alle københavneres krigsoplevelser. I marts 1945 angribes Shellhuset af engelske fly og den franske skole bliver fejlbombet. I mellemtiden har Inge fået en kæreste, som på et tidspunkt menes dræbt i den forbindelse. Det er han nu ikke. Derimod bliver han jagtet af modstandsbevægelsen (fordi han arbejder for tyskerne), bliver skudt og dør. Inge kommer i den anledning også i søgelyset. Derudover angiver hun selv - for penge - et par unge mænd. De dør begge i tyskernes varetægt. Inge bliver afhentet af modstandsbevægelsen og afhørt. En underskrevet "afhøringsrapport" er bevaret.

Først i næstsidste afsnit afsløres det, hvordan det slutter for Inge. Eleverne præsenteres for kirkebogen over døde - og finder Inge dér. I sidste afsnit møder eleverne Inges mor (i form af et brev) - og et mere nuanceret syn på Inge. Spørgsmålet rejses, om det var rimeligt, at drab begået af modstandsbevægelsen ikke blev undersøgt efter krigen.

Kilder til Inges 11 livsafsnit er relativt korte. Spørgsmålene er middelsvære.

Jørgen Jespersen

Helt eller morder?

14 år i 1940, bor på forskellige adresser i København de første år - er fra 1943 og resten af krigen "under jorden".

Jørgen Jespersen er trods sin unge alder et fremtrædende medlem af BOPA (men ikke kommunist). Veje i Krig følger hans vej ind i modstandskampen, som er mere eller mindre klassisk med illegale småtryk og hærværk, og giver eksempler på de aktioner, han er på. Foruden den store sabotage mod Globus i juni 1944 og likvideringen af to nazister i september 1944, er han også hovedfigur i befrielse af vennen Hans Edvard Teglers. Jørgen oplever risikoen for angiveri - som muligvis er baggrunden for, at han i februar 1944 må flygte fra en anholdelse og bliver beskudt. Mens han er under jorden, bliver forældrenes telefon aflyttet. Foruden at give et billede af Jørgen Jespersens liv under krigen, giver Veje i Krig således også et bredt billede af modstandskampen. Det sidste livsafsnit stiller spørgsmålstegn ved likvideringerne - under indtryk af de farer, en modstandsmand som Jørgen udsatte sig for under besættelsen.

Kilderne til de første fire af de 11 livsafsnit er relativt korte; men i afsnit 7 og 8, som omhandler henholdsvis befrielsen af Hans Edvard og sabotagen mod Globus, er der tale om lange kilder. Spørgsmålene er middelsvære.

Svend Jensen

Forræder eller forrådt?

I 1940 er Svend Jensen, der er født i Sværdborg på Sjælland, 19 år gammel.

Kort efter Operation Barbarossa, hvor Tyskland angriber Sovjet, går Svend i krig på tysk side mod kommunisterne i øst. Som mange andre østfrontfrivillige mener han, at han gør det med den danske regerings velsignelse.

Hans konkrete oplevelser er skildret i hans erindringer - som er i et vist spændingsfelt i forhold til, hvad der i virkeligheden foregik (beskrevet i temaerne).

Et livsafsnit omhandler den store orlov i september 1942 på et mere generelt plan (Svend omtaler den ikke) - her finder medlemmerne af Frikorps Danmark for alvor ud af, at befolkningen ikke opfatter dem som de helte, de troede de var.

Svend bliver under retsopgøret idømt fængsel i 1 år og 3 måneder. 

I sidste livsafsnit perspektiveres der til eftervirkningerne for ikke mindst den østfrontfrivilliges børn - og til nutiden: De Syriensfrivillige.

Svend Jensen udgav i 1985 sine erindringer, og disse erindringer er grundstammen i livsafsnittene (men langt fra eneste kildetype). Der er i de fleste tilfælde tale om korte uddrag på omkring en side. Uddragene på livsafsnit 8 udgør dog ca. 5 sider, under livsafsnit 10 ca. 3 sider. 

Under livsafsnit 5 skal eleverne gennemgå et par af de lister, som er resultatet af politiets undersøgelse af de frivillige: Var de kriminelle? Hvilken politisk observans havde de? Listerne var bestillingsarbejde fra Waffen SS med henblik på godkendelse af de unge mænd. Elevernes undersøgelse på baggrund af listerne holdes op imod et tema om de østfrontfrivillige. Spørgsmålene til de 11 livsafsnit er middelsvære og som hovedregel er kilderne som nævnt i den kortere ende.

Veje i krig og Grundskolen

I Undervisningsministeriets Fælles Mål for historie, som gælder fra 2019, er faget inddelt i 3 kompetenceområder, som eleverne skal dygtiggøre sig indenfor:

  • Kronologi og sammenhæng
  • Kildearbejde
  • Historiebrug

I arbejdet med Veje i krig integreres alle tre kompetenceområder. I Pdf’en gives eksempler på, hvordan elevernes arbejde med Veje i krig hjælper dem til at opnå kompetencemålene for udskoling inden for alle tre områder. KAN FLYTTES UD PÅ ACCORDIONS...?

PDF - De tre kompetenceområder og Veje i krig

Veje i krig og stx, hf, htx og hhx

Siden er under opbygning

Øvelserne Problemstilling A, B og C

Som lærer har du mulighed for at tildele eleverne yderligere en opgave, hvor de skal øve sig på at formulere en problemstilling på baggrund af deres viden om besættelsestiden og et kildemateriale. Opgaven med at formulere en problemstilling er beskrevet trin for trin og stilladseret med eksempler og hjælpemidler.

Forskellen i sværhedsgraden mellem de tre opgaver A, B og C ligger i udgangspunktet udelukkende i omfanget af kildematerialet, med A som den mest omfattende, mens C indeholder en enkelt politirapport, men med syv afhøringer. Desuden henvises der lidt mere konkret til supplerende litteratur i opgave C, hvorimod eleverne i opgave A og B i højere grad selv skal søge sekundær materiale.

I alle tre tilfælde er kildematerialet en sag, en såkaldt UK-sag, fra Statsadvokaten for særlige Anliggender. De handler alle om modstand.

Problemstilling A

Kildematerialet i pr

Problemstilling B

Problemstilling C

Opgave C omhandler et tidligt eksempel på flugthjælp fra september 1943, som peger direkte på kanonpunktet jødeaktionen.

Som nævnt i indledningen er der tale om en enkelt politirapport med afhøring af syv personer, fire såkaldte halvjøder og tre ikke-jøder.

Sagen viser således, at man allerede i september 1943 i nogle kredse var klar over, at jøderne i Danmark ikke var fredede. De afhørte nægter (selvfølgelig) alle, at de var på vej ud af landet - og opgaven giver dermed god anledning til også at øve sig i en kildekritisk analyse. 

Vi foreslår, at du som lærer - måske efter at eleverne har dannet sig det første indtryk af kilderne - præsenterer eleverne for modstandsdatabasen og slår to af hjælperne op: 

Bemærk, at der til sidstnævnte er knyttet en biografi på modstandsdatabasen!

Supplerende litteratur