Ideologi og kamp - eller familieliv?

Som ung i 1930'erne har Alvilda Larsen været en meget aktiv kommunist. I 1940 er hun på vej til at stifte familie. Men i 1941 indhenter de politiske aktiviteter hende, fordi tyskerne forlanger, at de danske myndigheder skal arrestere fremtrædende kommunister. Efter fire måneder i fængsel bliver Alvilda løsladt igen. Det er dog stadig ulovligt at være kommunist. Får risikoen Alvilda til at opgive sin kamp - eller fortsætter hun? Og hvilke ofre bringer hun undervejs?

Afsnit 1

Ung i 1930'erne

Alvilda Larsen lever det meste af sin ungdom i København. Her er hendes far formand for malernes fagforening - og kommunist. Hvad politik angår, følger Alvilda i sin fars fodspor.

Kig i "Folketælling 1930"

a) Hvor gammel var Alvilda i 1930 - og hvor gamle var hendes søskende og hendes forældre, og hvad hed de?

b) Hvad fortæller folketællingen (indirekte) om, hvor længe familien har boet i København?

c) Hvad var Alvilda beskæftiget med, og hvad lavede hendes 2 år yngre lillesøster? Hvad var "mellemskolen"? Undersøg det evt. Er der noget mærkeligt i, at Alvilda i 1930 var mellemskoleelev?

d) I folketællingen er det anført (om end overstreget igen), at Alvilda var midlertidigt fraværende på Nakkebølle Sanatorium. Prøv at google Nakkebølle Sanatorium. Hvad er den mest sandsynlige grund til, at Alvilda (formentlig) har været dér?

e) Faderen var malersvend, men han var også "arbejdsløs". Var det normalt i 1930 og årene derefter? Se evt. diagrammet i artiklen på Danmarks Statistiks hjemmeside. Hvordan har de økonomiske forhold været i hjemmet? Hvilke familiemedlemmer bidrog til familiens forsørgelse?   

Folketælling 1930
Læsevenlig udgave

Læs uddrag af pjecen "Vi vil leve"

I 1936 blev Alvilda formand for Danmarks Kommunistiske Ungdom. I marts 1938 gik hun på talerstolen ved ungdomspartiets Landskonference. I talen argumenterede hun blandt andet for 9 års skolegang og for bedre og billigere boliger til de unge; men én ting var dog vigtigere end alt andet her i 1938.

Læs første del af afsnittet 'Fascismen skal knuses' side 5 og afsnittet 'Splittet er vi intet - samlet er vi alt' i pjecen, som indeholder Alvildas tale.

Begrebet "fascisme" blev i 1930'erne ofte brugt som en form for samlebetegnelse for bl.a. fascisme (Italien), falangisme (Spanien) og nazisme (Tyskland). 

f) Hvad var ifølge Alvilda forudsætningen for, at det overhovedet gav mening at kæmpe for goder til ungdommen?

g) Hvordan skulle kampen foregå?

"Vi vil leve" side 5
"Vi vil leve" side 13-14

Hvis du har lyst til at se, hvordan Alvilda så ud som ung, finder du hende ca. 14 minutter inde i denne film  om Nordisk Ungdomsstævne i Aalborg 1938. 

Læs temaet "Ungdomspartier"

h) Var Alvildas tale i 1938 et udtryk for den generelle politik i DKU i slutningen af 1930'erne? Begrund dit svar.

Udforsk...

Alvilda nævnte i det første uddrag af talen krige i Spanien og Kina. Tidligere i talen havde hun omtalt begivenheder i Østrig, som var foregået tidligere samme måned. Brug følgende artikler på lex.dk til at sætte DKU's konference i marts 1938 ind i en international ramme (brug et par sætninger på hvert land):

Om Østrig: Anschluss

Om Kina: Kinesisk-japanske krige 

Om Spanien: den spanske borgerkrig, heri afsnittene 'Krigens forløb' og 'International støtte og opmærksomhed'

Forklar dernæst og på baggrund af sidstnævnte leksikonartikel, hvorfor borgerkrigen i Spanien havde stor ideologisk betydning for kommunisterne og herunder for Alvilda.

Afsnit 2

Ægteskab

I januar 1938 kommer tre af de frivillige fra Spanien hjem til Danmark - før tid. Den ene er Friedrich (kaldet Fritz) Møller. Han har en overgang været den højest placerede dansker i den internationale brigade. Men i april 1937 er han så led og ked af krigen, at han deserterer. Den internationale brigade sender ham et halvt år i fængsel. Derefter kalder Danmarks Kommunistiske Parti ham hjem - og modtager ham som en helt. Nu står han derfor på Københavns Hovedbanegård og bliver hilst velkommen af partifæller og interviewet til aviser.
Måske er Alvilda også at finde i velkomstkomiteen?

Kig i "Ægteskabsbog 1939"

a) Hvad fortæller ægteskabsbogen om Fritz?

b) Hvornår blev Alvilda og Fritz gift?

c) Hvor boede de på det tidspunkt?

Ægteskabsbog 1939
Læsevenlig udgave

Kig i "Folketælling 1940"

c) Hvor boede Alvilda og Fritz i november 1940? Hvilke job havde de?

d) Hvor mange boede i lejligheden?

e) Hvilken relation havde ægteparret Møller til ægteparret Koldt? Sammenlign evt. med folketællingen 1930 i forrige livsafsnit.

Folketælling 1940
Læsevenlig udgave

Læs evt. temaet "Ungdomspartier" igen

f) Hvordan var forholdet mellem Tyskland og Sovjetunionen her i november 1940? Hvilken rolle spillede det for DKU? Hvilken betydning havde det for kampen mod fascismen?

Afsnit 3

Arrestation

I juni 1941 bliver der vendt op og ned på Alvilda og Frits' tilværelse. Det er (igen) storpolitiske forhold, der er årsagen. Den 22. juni kl. 3 om morgenen bryder Tyskland ikke-angrebspagten med Sovjetunionen og rykker med enorme hærstyrker ind over grænsen til det kommunistisk styrede land.

22. juni 1941: Danske politibetjente foran Griffenfeldtsgade 50, hvor kommunistpartiet havde lokaler. Frihedsmuseet.

Kig i "Rapport 1941"

a) Hvor og hvornår begyndte politiets eftersøgning af Alvilda? Hvor lang tid var der gået, siden tyskerne havde angrebet Sovjetunionen?

b) Hvor fandt politiet Alvilda?

c) Hvad forklarede Alvilda? Hvorfor var politiet interesseret i, om hun havde været i udlandet? Genlæs evt. afsnittet om DKU under ungdomspartier. Hvilken rolle spillede internationale kontakter for, hvor farlig Alvilda var for tyskerne?

 

Rapport 1941

Kig i "Notits 1941"

d) Hvor længe havde dansk politi haft Alvilda i søgelyset?

e) Hvad havde politiet "på" Alvilda? Prøv at karakterisere indholdet: Konkret/ukonkret? Trussel/ikke-trussel mod demokratiet? Fortsæt gerne og begrund karakteristikken ud fra kilden.

Notits 1941

Kig i "Brev 23. juni 1941"

f) Beskriv på baggrund af brevet Alvildas situation

g) Hvad mente Alvilda med, at Fritz forhåbentlig ikke rendte sin vej. Er der noget i brevet i øvrigt, der tyder på, at ægteskabet vaklede? Kan der være en anden forklaring? I givet fald: Hvilken?

Brev 23. juni 1941
Læsevenlig udgave

Kig i "Brev 24. juni 1941"

h) Hvad var der sket med Fritz og hvilke udfordringer stod den tilbageværende familie med?

Brev 24. juni 1941
Læsevenlig udgave

Læs temaet "Kommunisterne"

i) Hvor mange kommunister krævede tyskerne anholdt? Hvor mange kommunister anholdt dansk politi?

j) Med de to kilder "Rapport 1941" og "Notits 1941" og dine svar i baghovedet: Overvej, hvorfor dansk politi gik længere, end tyskernes krævede?

Afsnit 4

I forvaring

Alvilda er i fængsel - lige som mange af hendes partikammerater. Også Fritz, går det op for hende. I følge den danske grundlov skal alle arresterede stilles for en dommer inden for 24 timer, det såkaldte grundlovsforhør. Det sker ikke for kommunisternes vedkommende. Der går to måneder, før Alvilda og de øvrige kommunister kommer for retten.

Vestre Fængsel set indefra. Frihedsmuseet.

Læs "Brev 1941"

a) Hvilke to ting bad Alvilda politikommissær Odmar om? Hvad tror du var baggrunden for ønskerne?

b) Kig på kriminalbetjentens påtegning: Fik hun lov til at få begge ting?

c) Ca. hvor lang tid gik der fra Alvilda blev arresteret, til hun fik sin mand at se?

Brev 1941
Læsevenlig udgave

Læs loven om forbud mod kommunistisk virksomhed

Efter at kommunisterne havde været interneret i to måneder, vedtog folketinget en lov om forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Læs den på Danmarkshistorien.dk, hvor der også er skrevet en indledning.

d) Forklar kort med dine egne ord indholdet i loven.

e) I indledningen nævnes, at loven var grundlovsstridig. Hvilke problematiske forhold ser du i loven? Du kan evt. finde yderligere inspiration i definitionen af en retsstat på lex.dk.

Kig i "Udskrift af retsbog 1941"

I følge kommunistloven skulle alle, der blev taget i forvaring, stilles for en dommer inden for 24 timer. Det skete også for Alvildas vedkommende dagen efter lovens ikrafttræden. 

f) Hvilke nye ting kom frem under retsmødet den 23. august? Og den 28. august?

g) Hvordan lød byrettens dom over Alvilda?

h) Skriv en lille kildekritisk analyse af forhøret af Alvilda. Du kan f.eks. overveje: Hvor stemmer opdagelsespolitiets oplysninger (notits 1941 i livsafsnit 3) overens med Alvildas oplysninger? Hvor stemmer de ikke overens? Hvor tror du mest på politiets oplysninger og hvor tror du mest på Alvilda - og hvorfor? Var der noget i situationen, der gjorde nogle af Alvildas udsagn mere troværdige end andre? Havde hun en særlig interesse i at give en bestemt version af sandheden? 

Udskrift af retsbog 1941 side 1-2
Udskrift af retsbog 1941 side 3-4

Kig i "Udskrift af dombog 1941"

Som det hed i kommunistloven, kunne byrettens afgørelse kæres (ankes) til Højesteret.

i) Hvad var Højesterets afgørelse i forhold til Alvilda?

 

Udskrift af dombog 1941
Afsnit 5

Venskaber

Alvilda er ikke den eneste kvindelige kommunist, som er arresteret og opholder sig i Vestre Fængsel. Selv om kvinderne sidder i enecelle har de mulighed for at tale sammen og hjælpe hinanden med at holde modet højt.

Rekonstrueret celle fra Vestre Fængsel. Frihedsmuseet.

Kig i "Erindringer 1986"

Ragnhild Andersen (født 1907) var et fremtrædende medlem af Kvindeligt Arbejderforbund og aktiv kommunist. Hun undgik i første omgang at blive arresteret. Hun var dog eftersøgt. Alligevel holdt hun tale ved Kvindeligt Arbejderforbunds kongres den 20. august 1941. Den 11. september 1941 blev hun arresteret. Erindringsbogen "I livets brænding" er blevet til i samarbejde med forfatteren Torben Bjerg Clausen.

a) Hvordan karakteriserede Ragnhild Andersen hverdagen i Vestre Fængsel? Hvad sammenlignede hun forholdene med?

b) Hvordan karakteriserede Ragnhild Andersen sine medfanger?

c) Ragnhild Andersen skriver, at især sangene fik betydning. Men hvilken betydning tænker du, at sangene kan have haft?

Erindringer 1986

Kig i "Brev 1941"

Samme dag, som kommunistloven trådte i kraft, 22. august 1941, blev de mandlige kommunister sendt til Horserødlejren, hvor de oplevede lidt friere forhold end i Vestre Landsret. Allerede forinden var Fritz i begyndelsen af august blevet løsladt.

d) Hvem skrev brevet, og hvem var brevet til?

e) Hvad klagede kvinderne over?

f) Med tanke på højesteretsdommen fra sidste livsafsnit (som faldt efter brevet), kunne kvinderne så have ret i at forudse, at Højesterets afgørelse ville blive en forms sag, altså en afgørelse uden en reel behandling af sagen?

Brev 1941
Læsevenlig udgave

Alvildas medindsatte i Vestre Fængsel, Inger Gamburg og Ragnhild Andersen - her fotograferet i Horserødlejren af Leni Madsen. Frihedsmuseet.

Udforsk...

Brug modstandsdatabasen til at finde ud af, hvordan det gik Inger Gamburg og Ragnhild Andersen?

Afsnit 6

Løsladelse

Der går næsten to år inden de fleste af kvinderne i Vestre Fængsel bliver overflyttet til Horserød. Nogle bliver dog også løsladt forinden.

Læs "Brev 1941"

a) Hvem afsendte brevet og hvem modtog det?

b) På hvilke betingelser kunne Karen Tovborg Jensen blive løsladt?

c) Hvilke betingelser gjaldt for de øvrige tre?

Brev 1941

Kig i "Rapport 1941"

d) Hvad lovede Alvilda?

e) Skitser hendes hverdag efter løsladelsen, hvis hun holdt sit løfte? Hvordan ville denne hverdag adskille sig fra den hverdag hun hidtil havde haft?

Rapport 1941
Afsnit 7

Accept eller fortsat kamp?

Alvilda er sluppet ud af Vestre Fængsel. Derhjemme venter Fritz - og - burde man forvente - en nogenlunde rolig hverdag, hvis hun holder sig væk fra kommunistisk aktivitet. Og en del peger da også i retning af fredeligt familieliv: Alvilda bliver gravid få måneder efter løsladelsen og føder datteren Lole den 22. oktober 1942. En uge senere banker det på døren på Dronning Olgasvej.

Kig i "Rapport 1942"

a) Hvilken paragraf blev Alvilda og Fritz sigtet efter? Hvad siger paragraffen (se evt. tidligere livsafsnit)? På hvilket grundlag kunne politiet anholde personer og tage dem under forvaring?

b) Hvem traf politiet i lejligheden? Hvad forklarede de om, hvor Alvilda og Fritz var? Var det en troværdig forklaring for Alvildas vedkommende? Og for Fritz'? Hvorfor/hvorfor ikke?

Rapport 1942

Kig i "Notits 1942"

c) Hvornår er notitsen dateret?

d) Hvor mange kommunister blev anholdt - og hvem tog initiativet? Kan eftersøgningen af Alvilda og Fritz have været en del af en større aktion? Hvad siger notitsen indirekte om grundlaget for anholdelserne, kan der have ligget konkrete sigtelser bag? 

e) Hvad mente politikommissær Odmar med "en skarpere kurs"? Hvilke forhold i efteråret 1942 kan have bevirket den skarpere kurs? Scroll ned og læs afsnittet "Samarbejdspolitikken under belastning" på Den Store Danskes artikel om besættelsestiden.

f) Overvej hvorfor den ansatte i Udenrigsministeriet, Helge Wamberg, nægtede at offentliggøre noget om anholdelserne. Hvad ville effekten have været - i forhold til den danske befolkning? I forhold til tyskerne? 

Notits 1942

Læs temaet "Illegale blade"

g) Hvad var "status" for de illegale blade her i efteråret 1942?

h) Hvilken gruppe var den drivende kraft bag de første illegale blade (og hvorfor)?

i) Samlet set: Gav det mening, at tyskerne var særligt efter kommunisterne i efteråret 1942? Hvorfor/Hvorfor ikke?

j) Kilderne siger ikke noget om, hvad Fritz og Alvilda lavede i perioden fra deres løsladelse til eftersøgningen i november 1942. Hvad forestiller du dig, at de har foretaget sig? Været aktive i dele af modstandsbevægelsen eller haft et fredeligt familieliv? Skriv din version - og begrund med det, du ved om såvel Alvilda og Fritz som om kommunisterne generelt og udviklingen i Danmark fra 1941 til efteråret 1942. 

Afsnit 8

Samarbejdspolitikken bryder sammen

I slutningen af august 1943 stiller den tyske besættelsesmagt en række krav til den danske regering, blandt andet skal der indføres dødsstraf for sabotage. Kravene kan regeringen ikke acceptere. Den går af, og tyskerne indfører undtagelsestilstand. Tyske tropper besætter straks Horserødlejren, men 90 kommunister når at flygte under tumulten. De resterende 150 er nu overladt til tyskernes nåde og barmhjertighed. Syv af kommunisterne er kvinder. De bliver i slutningen af september overført til København. Her får de dog ikke lov at være længe.

Læs "Erindringer 1945"

I 1945 berettede Ragnhild Andersen sammen med Helge Larsen, der også var kommunist, om deres oplevelser det sidste 19-20 måneder af krigen. Erindringerne kan nu blandt andet findes på Stutthof-foreningens hjemmeside. Scroll lidt ned og læs afsnittet "Ragnhild Andersen: Afrejsen".

a) Fortæl i korte træk, hvad der i følge Ragnhild Andersen skete den 2. oktober 1943.

b) Hvilke ting gjorde størst indtryk på Ragnhild?

c) Gør det erindringerne mere eller mindre troværdige, at de blev nedskrevet i 1945? Forklar hvorfor.

Læs temaet "Folkeligt oprør og strejke"

d) Hvad var Augustoprøret og hvilken effekt fik oprøret?

Læs temaet "Flugthjælp"

e) Hvor mange danske jøder blev reddet i oktober 1943 - og hvor mange blev fanget og sendt til tysk koncentrationslejr?

f) Hvilken "sidegevinst" fik hjælpen til de danske jøder? Hvori bestod Dansk-Svensk Flygtningetjenestes arbejde?

Afsnit 9

I Sverige

Efter at have måttet flygte fra hjemmet få dage efter deres datters fødsel går Alvilda og Fritz under jorden. I september 1943 sender kommunistpartiet Alvilda til Sverige. Her kommer hun til at arbejde ved flygtningeadministrationen. En særlig opgave bliver at hjælpe de kommunistiske flygtninge, som ikke er velsete i Sverige. Hun er også DKP's kontakt til kommunistpartiet i andre nordiske lande og i Sovjetunionen.

I Sverige levede Alvilda under pseudonymet Lis Nielsen. Identitetskortet er i privateje og affotograferet af Lole Møller.

Læs "Interview 2012"

I 2012 blev Alvilda og Fritz' datter, Lole, interviewet af journalisten Anne Dorthe Holm 

a) Hvordan levede Alvilda og hendes lille familie frem til september 1943?

b) Hvor kom Lole til at bo efter at hendes mor var sendt til Sverige?

c) Hvad skete der med Fritz?

d) Hvilke dele af beretningen er Lole førstehåndskilde til - og til hvilke er hun 2. håndskilde? 

Interview 2012

Læs breve 1944 og beretning ca. 1990

Historikeren Morten Thing har skrevet to bøger om sine forældre Børge og Dora Thing, der begge var involveret i modstandsbevægelsen. Dora var jøde. I bøgerne gengiver Morten Thing uddrag af breve, som Børge og Dora skrev til hinanden, mens Børge var i Danmark og Dora og datteren Jette var i Sverige. Og i begyndelsen af 1990'erne lyttede Morten Thing til sin mors beretning om blandt andet tiden i Sverige.

e) Beskriv den situation, som Børge og Dora stod i i forhold til Alvilda og Fritz. Hvorfor tror du de tøvede med at fortælle Alvilda, hvad de vidste?

f) Prøv at tolke på beretningen. Havde Alvilda ved juletid 1944 fået at vide, at Fritz var i koncentrationslejr? Begrund dit svar. 

g) Find ud af, hvilken koncentrationslejr Fritz var i her (oplysningen et stykke nede på siden om Stutthof stammer fra en andenhåndskilde).

Børges brev til Dora 1944
Doras brev til Børge 1944
Doras beretning ca. 1990

Tegning fra Neuengamme af overgrænsegendarm Hans P. Sørensen. Henrettelse til musik i overværelse af fangerne. Frihedsmuseet.

Afsnit 10

Freden

Den 4. maj 1945 om aftenen lyder frihedsbudskabet. Tyskerne har kapituleret i Holland, Nordvesttyskland og Danmark. Men Alvilda er i Sverige - og hvor er Fritz? Og hvor er kammeraterne, der blev sendt til Stutthof?

Kig i "Interview 2012"

a) Hvordan oplevede Lole befrielsen? 

Interview 2012

Kig i "Erindringer 1945"

Scroll ned til den sidste del af Ragnhild Andersens erindringer og find afsnittene "Hvad nu?" og "Tilbage til Danmark".  Her fortæller hun om den sidste del af de seks kvinders rejse tilbage til Danmark efter at tyskerne havde evakueret koncentrationslejren Stutthof den 25. april 1945. Den syvende kvinde, Hedvig Carlsen, var forinden død af plettyfus i lejren.

b) Beskriv kort situationen i timerne inden tyskerne kapitulerede i Neustadt.

c) Hvornår nåede Ragnhild hjem til Danmark og hvordan oplevede hun det?

d) Find ud af mere om Cap Arkona. Hvordan var det gået med skibet og KZ-fangerne, hvis ikke englænderne havde bombet det?

 

Dagny Thomsen (født 1892) døde i november 1945 af eftervirkningerne fra opholdet i Stutthof.

Afsnit 11

Krigens virkninger

Fritz er ikke ombord på Cap Arkona. Svensk røde kors har i foråret 1945 iværksat en aktion for at redde danske fanger ud af tyske koncentrationslejre. Fritz er blandt dem, som "de hvide busser" henter og bringer til Sverige. Både Alvilda og Fritz kommer tilbage til Danmark i løbet af maj 1945. Deres lejlighed har været udlånt til nogle bekendte, som har raseret lejligheden og solgt, hvad der kunne sælges. Men værre er det, at Fritz er syg.

Hvide busser kører over den dansk-tyske grænse ved Krusaa i foråret 1945 (før 5. maj). Frihedsmuseet.

Kig i "Attest 1945"

Både Fritz og Alvilda søger om erstatning til besættelsestidens ofre. Alvilda på grund af den ødelagte lejlighed og Fritz, fordi han lider af eftervirkningerne især af tiden i Neuengamme. For at få erstatning skal han dokumentere, at han har været med i modstandsbevægelsen. At dokumentere dét er formålet med attesten.

a) Hvem var underskriveren af attesten og hvor arbejdede han - og som hvad?

b) Hvilken rolle havde Fritz i følge attesten i modstandsbevægelsen?

c) Hvor længe var Fritz (i første omgang) syg efter hjemkomsten til Danmark?

d) Hvad kan du finde ud af om P6, hvis du googler "undergrundshæren P6"?

 

Attest 1945

Kig i "Interview 2012"

e) Hvor længe var Fritz reelt syg?

f) Hvilken effekt havde forældrenes arrestation og flugt på Loles barndom?

g) Hvilken betydning havde den politiske kamp for Alvilda?

Læs første del af temaet Køn, krig og kærlighed

h) Hvordan passede Alvilda ind i 1940'ernes kønsrollemønster? Hvor levede hun op til normerne og hvor gjorde hun ikke? Hvilken rolle spillede krigen? Tænker du, at hendes politiske engagement spillede en rolle for hendes mulighed for at sætte sig ud over normerne? Hvorfor og hvordan - eller hvorfor ikke?

Alvilda Larsens historie

Skriv nu din version af historien om Alvilda Larsen på baggrund af kilderne og dine svar her på siden.

Du kan f.eks. tage afsæt i følgende problemstilling:

Alvilda Larsen - offer for samarbejdspolitikken eller aktør i modstandskampen?

I 1941 krævede den tyske besættelsesmagt, at ledende kommunister skulle arresteres. De danske myndigheder efterkom ikke alene kravet, men arresterede i hundredvis af kommunister. Med arrestationerne brød den danske regering grundloven. Men selv om det blev ulovligt at være (aktiv) kommunist, lod kommunisterne sig ikke bremse, men var tværtimod herefter aktive i kampen mod den tyske besættelsesmagt. Hvilken indflydelse fik arrestation og kamp for kommunisten Alvilda Larsen?

  • Hvordan spillede såvel nationale som internationale forhold under 2. verdenskrig ind på Alvildas liv? I hvilke henseender var hun offer, og hvor var hun aktør (der selv bragte ofre)?
  • På hvilken måde blev kommunisterne og dermed Alvilda ofret af politikerne for at holde samarbejdspolitikken kørende? Hvad kunne konsekvenserne have været, hvis politikerne ikke havde efterkommet tyskernes ordre?
  • Hvilken rolle spillede Alvilda og kommunisterne generelt i modstandskampen?
  • Er vi i dag nået så vidt i ligestillingen, at det ville være lige så oplagt at stille spørgsmålet "Kamp eller familieliv?" til Fritz, som jo stod i samme situation som nygift i 1941 og som nybagt forælder i 1942?

Et alternativt perspektiverende afsnit kunne være en sammenligning mellem grundlovsbruddet i 1941 (arrestationen af kommunisterne) med f.eks. minkskandalen 2020.

Livsfortællingen

Du kan også mere frit skrive om, hvad der formede Alvilda Larsen. og hvorfor hun traf de valg, som hun gjorde. Hvilken rolle spillede hendes politiske tilhørsforhold og hvilken rolle spillede kampen for Danmarks frihed for hende? Hvordan spillede krigens gang og begivenhederne under besættelsen ind på hendes liv? Hvis det reelt ikke var et dilemma for Alvilda at vælge mellem "kamp og familieliv", skyldtes det så, at den politiske kamp altid havde 1. prioritet for hende. Eller skyldtes det, at omstændighederne ikke gav hende muligheden for at vælge?

Der findes intet entydigt svar på disse spørgsmål - så du må prøve at leve dig ind i Alvilda ud fra det, du ved om hende -  og bruge din fantasi. Her er det tilladt at digte med kilderne, men ikke imod. Det er vigtigt, at læseren af den historie, du skriver, kan se af din tekst, hvornår du digter (med kilderne) og hvornår det, du skriver, stammer fra kilderne. Begrund derfor hen ad vejen dine svar med henvisninger til kilderne - eller skriv til sidst hvilke kilder, du mener understøtter din version af historien.

Kildehenvisninger

En kildehenvisning kan se sådan ud: Statsadvokaten for særlige Anliggender: DK-sager: Møller, Alvilda, Politirapport 23. juni 1941. Rigsarkivet.(jf. livsafsnit 3, kilden "Rapport 1941"). 

Forarbejde, valg og fravalg

Klik på "Se din besvarelse" under det sidste livsafsnit. Her har du dine foreløbige noter. Hvad du ved om Alvilda: Hendes baggrund og familiens situation. Tænk over, hvilke forhold under besættelsen, som du mener, er vigtige. Du behøver selvsagt ikke at nøjes med de oplysninger og kilder, der findes her på "Veje i krig"!

Hvis du mener, at der er nogle af livsafsnittene, der ikke spiller nogen rolle for Alvilda, kan du springe dem over, når bare du begrunder, hvorfor du mener, at livsafsnittet ikke spiller nogen rolle.