For lærere

Veje i Krig er tænkt som et gruppearbejde i syv grupper med hver sin person på sitet. Det er udgangspunktet for det, vi kalder standardforløbet.  

Forslag til standardforløb

Omfang: 9 undervisningsgange á 60 til 90 minutter.

1. undervisningsgang: Introduktion - evt. med udgangspunkt i indledningen til de historiske temaer.

2.-5. undervisningsgang: Kildearbejde med arbejdsspørgsmål

6.-7. undervisningsgang: Arbejde med problemorienteret opgave eller historie

8.-9. undervisningsgang: Videndeling, perspektivering og evaluering

Det er også muligt at supplere (eller udskifte 6.-7. undervisningsgang) med en opgave, som læreren tildeler eleverne efter eget valg: Problemformulering A, B eller C.

Hvis fokus er to af personerne, kan livsforløb deles ud til hver sin halve klasse. F.eks. sådan at tre grupper tager hver sin tredjedel af en persons livsafsnit, mens tre andre grupper hver tager en tredjedel af en anden persons livsafsnit. Det vil i givet fald være oplagt at tage udgangspunkt i personer, som på samme tid er forenet i en problematik og samtidig befinder sig på hver sin side af aksen modstand-samarbejde, f.eks.:

Svend Jensen og Helge Milo

Begge kæmpede for en sag, som de troede på, men den ene mod kommunisme og på østfronten, den anden mod besættelsesmagten i modstandskampen. Den ene gik over i historien som en foræder, den anden som helt.

Inge Stobbe og Jørgen Jespersen.

En likvideret 16-årig (”stikker”) og en modstandsmand, der likviderede som 18-årig. I det sidste livsafsnit til de to skal der for begges vedkommende arbejdes med spørgsmålet, om det var retfærdigt, at likvideringer, som modstandsbevægelsen tog ansvar for, ikke blev undersøgt af politiet efter krigen.

Helga Toftdahl og Alvilda Møller.

Begge fik et barn under besættelsen, men den ene med en tysk soldat og den anden med en kommunist og modstandsmand, der blev sendt i KZ-lejr. Helga blev kortvarigt interneret efter besættelsen, mens Alvilda – som selv var en fremtrædende kommunist – var interneret under besættelsen. Den ene på grund af en forelskelse, den anden på grund af et politisk tilhørsforhold. Der arbejdes her med temaet Krig, køn og kærlighed.

Få yderligere inspiration til modsætninger og fællestræk under "Præsentation af de syv unge"

Det er selvfølgelig også muligt, at hele klassen arbejder med samme person. Man kan på den måde enten afkorte undervisningsforløbet og/eller dykke dybere ned i nogle tematikker ved at inddrage yderligere litteratur om emnet. Find inspiration til personer/temaer under ”Præsentation af de syv unge”. Se også "Dansk og historie".

Der kan også vælges et enkelt tema, som elevernes arbejde skal centreres omkring. F.eks. kan man under temaet Retsopgøret sammenstille Bent Ibsen, Svend Jensen og Helga Toftdahl – og evt. inddrage Jørgen Jespersen, som på trods af likvideringen ikke blev undersøgt efter krigen. Få et overblik over muligheder under ”Præsentation af de syv unge”.

Man kan også tage fat i en kildetype, der går igen hos flere af personerne, f.eks. folketællingerne (navnlig 1940) - sammenligne Helge, Svend og Inges hjem og familieforhold, herunder sociale vilkår. På www.sa.dk/ao kan man få et lidt bredere indblik i kvarteret eller landsbyen. En skriftlig fortælleøvelse til dette arbejde kunne være at beskrive en dag i de syv unges liv i 1940, før de bliver aktive på den ene eller anden måde. Hvis man vælger kun at arbejde med én kildetype, kan man med fordel lave et samarbejde med danskfaget og arbejde med kilder, der samtidig falder inden for genrerne: erindringer/dagbøger eller aviser.

Et kildekritisk forløb er også oplagt. Veje i krig tilbyder en lang række af originale kilder, og til hver kildetype findes en beskrivelse med forskellig information omkring kildetypen. Et sådant kildekritisk forløb kunne f.eks. tage udgangspunkt i de særlige AS-sager fra besættelsestiden, hvor det bliver muligt at sætte forskellige afhøringer op mod hinanden, med spørgsmålene fra den lille guldbog i kildekritik. Dette vil være oplagt som et arbejde for udskolingen, der direkte træner dem i den form for kildearbejde, som de prøves i ved afgangsprøven i historie.

En anden mulighed er det registrerede kildemateriale, som findes under Bent, Inge og Svend. Materialet er særligt udfordrende, fordi ophavssituationen i hvert enkelt tilfælde skal analyseres nøje.

Rigsarkivet har samlet de kildekritiske værktøjer på kilderne.dk. 

Hvis der ønskes et samarbejde mellem dansk og historie kunne en mulighed være at tage udgangspunkt i kilderne til Alvilda Larsen på den ene side - og Hans Scherfigs Frydenholm på den anden. Man kan lade eleverne undersøge, hvor kilderne understøtter konkrete begivenheder (som arrestation og ophold i Vestre Fængsel), som de er omtalt i Frydenholm. - Og hvor de ikke gør. Man kan gå på jagt i persongalleriet og se, hvilke fiktive personer man kan "oversætte" til hvilke virkelige personer.
Hvad bidrager kilderne med? Hvad bidrager en satirisk roman med? Hvilke virkemidler brugte Scherfig? 

Der findes både analyse og anmeldelse af Frydenholm på litteratursiden.dk. Vil eleverne selv vurdere Scherfigs fremstilling af virkeligheden lige så højt efter deres egen analyse af såvel kilder som roman? Eller vurderer de den højere?

Ideologi og kamp - eller familieliv?

Født i Slesvig, Tyskland, i 1914. Bor i 1940 i København. Aktiv kommunist, fra 1936 formand for DKU.

Inden den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt er hun aktiv i kampen mod fascismen og vægter som ungdomsformand kampen over fascismen højere end alt andet. Hun bliver i 1940 gift med en Spaniensfrivillig, Fritz, som ligeledes er kommunist. Hun er således relativt nygift i 1941, da hun (og ægtefællen) som mange andre kommunister blev arresteret og indsat i Vestre Fængsel. Kilderne beskriver såvel arrestation som ophold i fængslet, den lange ventetid før kommunisterne kommer for en dommer - men også venskabet med andre kvindelige kommunister (som kilderne siden følger til koncentrationslejren Stutthof). Alvilda bliver løsladt i oktober 1941 - imod at hun ikke går ind i aktiv politik igen. Ikke desto mindre bliver hun i november året efter eftersøgt og forsøgt anholdt igen - i forbindelse med en storstilet ny aktion på tysk foranledning efter at modstandsbevægelsen begynder at få vind i sejlene, ikke mindst som følge af kommunisternes organisationsevner.

Både Alvilda og ægtefællen undgår denne gang at blive arresteret, men må derimod gå under jorden. En uge før eftersøgningen har Alvilda født en datter, Lole. Året efter, i 1943, sender kommunistpartiet hende til Sverige, hvor hun bliver en del af kontaktudvalget mellem eksilerede modstandsfolk og aktive modstandsfolk i Danmark. Alvilda efterlader Lole og Fritz i Danmark.

Fritz bliver taget af tyskerne i juni 1944 og kommer først til Frøslevlejren og siden koncentrationslejren Neuengamme. Han har været med til at organisere undergrundshæren. Han er fysisk nedbrudt, da den lille familie i maj 1945 omsider bliver genforenet.

Der er både kort og lange kilder til Alvildas 11 livsafsnit. Kilderne er ikke i sig selv svære, men der gemmer sig nogle svære spørgsmål til kilderne under f.eks. livsafsnittet "I forvaring", hvor eleverne skal analysere kommunistloven. 

Partisoldat, medløber eller tilfældets offer?

1940: 15 år og bor på det tidspunkt i Bandholm på Lolland - men i løbet af krigen flytter familien til København.

Bent Ibsen er lillebror til Ib Gerner Ibsen, der er frivillig i Waffen SS og soldat på Østfronten, senere leder af den nazistiske Schiølergruppe, dødsdømt efter krigen og henrettet i 1949. Også et par andre af Bents brødre får hårde domme efter krigen. Bent, der er 15 år i 1940, bliver da også medlem af NSU og senere DNSAP. Han kommer i 1943 på kursus på Schalburgskolen, men er tilsyneladende ikke efterfølgende aktiv i Schalburgkorpset. Han bliver dog sabotagevagt ved et firma, der arbejder for tyskerne og som bliver udsat for sabotage.

Efter krigen bliver Bent dømt for at være rejst til Frankrig i tysk uniform. Her blev han sammen med andre i den såkaldte Irmergruppe oplært i våben og sprængstoffer. Meningen var, at Irmergruppen skulle være parat til at øve sabotage, hvis de allierede gik i land i Danmark. Muligvis gjorde Bent dette for at tjene penge? Hans politiske engagement synes i hvert fald ikke så tydelig som brødrenes. Så måske fulgte han bare nølende med i deres fodspor? Man kan se på Bent Ibsen som en historie om, hvordan en form for moderat overbevisning bliver "radikaliseret" (af begivenheder og tilfældigheder?) og bliver til en klarmelding til at gå i kamp mod Danmarks allierede.

Et af livsafsnittene følger Ib Gerner Ibsen og nogle af hans første skridt til at afsløre og angive tyskfjendtlige danskere. Afsnittet (nr. 5) kan udelades i Bents historie - eller man kan nærstudere det og få et indblik i en nazists (tidlige) forsøg på at infiltrere modstandskampen.

De fleste af kilderne til Bents i alt 10 livsafsnit på Veje i krig er forholdsvis korte. Der er dog en del analysearbejde i forbindelse med livsafsnit 6, sabotagevagt på Nordværk, hvor en relativ lang liste med vagter analyseres: Hvor gamle de var - og ikke mindst hvor længe de "holdt" som sabotagevagter.

Generelt er spørgsmålene af middel sværhedsgrad.

Kærlighed - et offentligt anliggende?

1940: 36 år, født i Hurup i Vestjylland, frasepareret og mor til tre børn.

Helga var i 1941 ansat i besættelsesmagtens feltkøkken i Hurup, og her forelskede hun sig i den tyske soldat Helmut, som hun fik et barn med. Helga var altså med datidens terminologi en ”tyskertøs”. I samtidens aviser og illegale blade og i eftertidens skønlitteratur, film, m.m. er ”tyskerpigerne” blevet beskrevet noget ensidigt – og temmelig negativt. Ved at komme tæt på en af kvinderne, er det muligt at få et lidt mere nuanceret billede af de kvinder, der blev kæreste med en tysk soldat. Individperspektivet gør det samtidigt muligt at få en bedre indlevelse i forhold til, hvordan det må have været at blive udsat for social fordømmelse. Livsafsnittene handler derfor både om Helga (som eksempel på en dansk kvinde, der forelskede sig i en tysk soldat) og om den fordømmelse, som mange af kvinderne blev udsat for. For at få indblik i, hvorfor de pågældende kvinder blev udskammet, bliver eleverne introduceret til de sociale normer i samtiden, hvor traditionelle køns- og seksualitetsnormer tilsat en nationalfølelse samlet set satte klare grænser for, hvordan kvinder burde agere i samtidens optik.

Kirkebøger og folketællinger er suppleret med private kilder om Helga, som vi har venligst fået lov til at benytte af Helgas søn, Hellmut, der fortæller om sin families historie på sin hjemmeside. Derudover findes der kilder om samtidens opfattelse og håndtering af tyskerpigerne, f.eks. illegale blade og fotos fra samtiden. ”Tyskerpigernes” oplevelser har i høj grad også påvirket deres børn. Derfor henviser vi i enkelte livsafsnit til DR’s udsendelse ”Min mor var tyskertøs” (2016), hvor Helgas søn også optræder.

I epilogen lægges der op til at vurdere, hvorfor Helgas forhold overhovedet var et problem i samtiden. Her stilles der også spørgsmål til, om det er rimeligt, at samfundet (staten og de nære omgivelser) blander sig i folks privatliv – hvorfor var det sådan dengang, og har denne opfattelse rykket sig? Er vi nået dertil i dag, at tyskerpigerne og deres børn bør få en officiel undskyldning? Spørgsmålene lægger bl.a. op til refleksion om forholdet mellem individ/samfund og sociale normer som adfærdsregulerende/retten til selv at træffe egne valg – spørgsmålene var relevante dengang og i dag, men svarene afhænger af den historiske kontekst, man er en del af.

Der er lidt færre livsafsnit for Helgas vedkommende end for de øvriges, nemlig 8. Kilderne er hverken svære eller lange, men i livsafsnit 4 skal man måske være opmærksom på en fotoserie, der kan være barsk. Som der også gøres opmærksom på, er fotoserien dog rekonstrueret. Det sidste livsafsnit adskiller sig fra de øvrige ved at indeholde ret lange tekster og som antydet også spørgsmål på et højere abstraktionsniveau.

Drengestreger eller blodig alvor?

1940: 13 år, bor med sine forældre og to yngre søstre i Nørre Sundby i Nordjylland

De kilder, der handler specifikt om Helge, er fra april-juni måned 1942. De enkelte dokumenter er udtaget fra en stor samlet sag bestående af flere hundrede sider af dokumenter fra retssagen mod Helge og hans kammerater fra Churchill-klubben. Kilderne beskriver nogle af de sabotageaktioner, som Helge og Churchill-klubben foretog samt retsdokumenter fra retssagen. Churchill-klubben blev nemlig pågrebet i slutningen af maj måned 1942, og efterfølgende blev drengene dømt. Ud fra Helges erindringer, beskrives fængselsopholdet. Det gik ikke upåagtet hen i samtiden, at så unge drenge blev fængslet for modstand mod besættelsesmagten, og der bringes derfor også kilder, der beskriver holdningen i befolkningen. I forbindelse med Helges løsladelse bringes igen et uddrag fra Helges erindringer, som udkom i 2018, hvor Helge drøfter, hvorvidt hans handlinger som ung nyttede noget.

Undervejs behandles temaet ’Ungdomspartier’, hvorved Helges involvering i modstandskampen kan sættes i relation til ungdomspartierne i 1930erne, temaet ’Ro og orden’ og herunder hvordan samarbejdet – og ophøret af samarbejdet mellem besættelsesmagten og Danmark – skete, temaet ’Sabotage’, som sætter den spirende modstand mod tyskerne ind i en større sammenhæng. 

I epilogen lægges der op til at vurdere, hvad motivet til at gøre modstand kunne være.

Kilderne til de 12 livsafsnit om Helge er forholdsvis lette at læse, afsnittene ikke så lange og arbejdsspørgsmålene lette.

Politik, penge eller hævn?

1940: 11 år, bor i Brønshøj med mor og storebror (faderen dør i juni 1940). 

De fleste kilder, der knytter sig specifikt til Inge, er fra marts-april 1945. Undervejs bliver der til gengæld anslået nogle vigtige temaer fra Brønshøj og Nørrebro. Temaet angiveri (som senere bliver relevant for Inge) bliver aktualiseret gennem et anonymt brev og sat i sammenhæng med jødernes forhold og aktionen i oktober 1943 (tema flugthjælp)

Folkestrejken i København i 1944 på Nørrebro og i Brønshøj er ligeledes en del af Inges livsafsnit, for det blev en del af alle københavneres krigsoplevelser. I marts 1945 angribes Shellhuset af engelske fly og den franske skole bliver fejlbombet. I mellemtiden har Inge fået en kæreste, som på et tidspunkt menes dræbt i den forbindelse. Det er han nu ikke. Derimod bliver han jagtet af modstandsbevægelsen (fordi han arbejder for tyskerne), bliver skudt og dør. Inge kommer i den anledning også i søgelyset. Derudover angiver hun selv - for penge - et par unge mænd. De dør begge i tyskernes varetægt. Inge bliver afhentet af modstandsbevægelsen og afhørt. En underskrevet "afhøringsrapport" er bevaret.

Først i næstsidste afsnit afsløres det, hvordan det slutter for Inge. Eleverne præsenteres for kirkebogen over døde - og finder Inge dér. I sidste afsnit møder eleverne Inges mor (i form af et brev) - og et mere nuanceret syn på Inge. Spørgsmålet rejses, om det var rimeligt, at drab begået af modstandsbevægelsen ikke blev undersøgt efter krigen.

Kilder til Inges 11 livsafsnit er relativt korte. Spørgsmålene er middelsvære.

Helt eller morder?

14 år i 1940, bor på forskellige adresser i København de første år - er fra 1943 og resten af krigen "under jorden".

Jørgen Jespersen er trods sin unge alder et fremtrædende medlem af BOPA (men ikke kommunist). Veje i Krig følger hans vej ind i modstandskampen, som er mere eller mindre klassisk med illegale småtryk og hærværk, og giver eksempler på de aktioner, han er på. Foruden den store sabotage mod Globus i juni 1944 og likvideringen af to nazister i september 1944, er han også hovedfigur i befrielse af vennen Hans Edvard Teglers. Jørgen oplever risikoen for angiveri - som muligvis er baggrunden for, at han i februar 1944 må flygte fra en anholdelse og bliver beskudt. Mens han er under jorden, bliver forældrenes telefon aflyttet. Foruden at give et billede af Jørgen Jespersens liv under krigen, giver Veje i Krig således også et bredt billede af modstandskampen. Det sidste livsafsnit stiller spørgsmålstegn ved likvideringerne - under indtryk af de farer, en modstandsmand som Jørgen udsatte sig for under besættelsen.

Kilderne til de første fire af de 11 livsafsnit er relativt korte; men i afsnit 7 og 8, som omhandler henholdsvis befrielsen af Hans Edvard og sabotagen mod Globus, er der tale om lange kilder. Spørgsmålene er middelsvære.

Forræder eller forrådt?

I 1940 er Svend Jensen, der er født i Sværdborg på Sjælland, 19 år gammel.

Kort efter Operation Barbarossa, hvor Tyskland angriber Sovjet, går Svend i krig på tysk side mod kommunisterne i øst. Som mange andre østfrontfrivillige mener han, at han gør det med den danske regerings velsignelse.

Hans konkrete oplevelser er skildret i hans erindringer - som er i et vist spændingsfelt i forhold til, hvad der i virkeligheden foregik (beskrevet i temaerne).

Et livsafsnit omhandler den store orlov i september 1942 på et mere generelt plan (Svend omtaler den ikke) - her finder medlemmerne af Frikorps Danmark for alvor ud af, at befolkningen ikke opfatter dem som de helte, de troede de var.

Svend bliver under retsopgøret idømt fængsel i 1 år og 3 måneder. 

I sidste livsafsnit perspektiveres der til eftervirkningerne for ikke mindst den østfrontfrivilliges børn - og til nutiden: De Syriensfrivillige.

Svend Jensen udgav i 1985 sine erindringer, og disse erindringer er grundstammen i livsafsnittene (men langt fra eneste kildetype). Der er i de fleste tilfælde tale om korte uddrag på omkring en side. Uddragene på livsafsnit 8 udgør dog ca. 5 sider, under livsafsnit 10 ca. 3 sider. 

Under livsafsnit 5 skal eleverne gennemgå et par af de lister, som er resultatet af politiets undersøgelse af de frivillige: Var de kriminelle? Hvilken politisk observans havde de? Listerne var bestillingsarbejde fra Waffen SS med henblik på godkendelse af de unge mænd. Elevernes undersøgelse på baggrund af listerne holdes op imod et tema om de østfrontfrivillige. Spørgsmålene til de 11 livsafsnit er middelsvære og som hovedregel er kilderne som nævnt i den kortere ende.

I arbejdet med Veje i krig får eleven indsigt i besættelsestidens historie gennem syv virkelige - og vidt forskellige personer. Personerne kan karakteriseres som henholdsvis sabotør, stikker, modstandsmand, tyskerpige, nazist, østfrontfrivillig og kommunist. Gennem arbejdet med autentiske kilder, der ofte placerer personerne i konkrete begivenheder, får eleverne muligheden for at forstå besættelsestiden ud fra mikroniveauet - mens arbejdet med temaer repræsenterer makroniveauet, den politiske, sociale og kulturelle sammenhæng. 

På Veje i krig behandles forskellige temaer og problematikker som f.eks. illegale presse og sabotage, augustoprør, folkestrejke og de østfrontsfrivillige store orlov, modstandsfolk og landssvigere, kampene på østfronten, likvideringer, propaganda og hvervekampagner, retsopgøret og meget andet.

Eleverne må for at kunne løse opgaverne forholde sig eksplicit til, hvilken rolle disse begivenheder og temaer har spillet i personernes liv i Danmark i 1940’erne, samt hvordan brud og kontinuitet kan opleves forskelligt på struktur- og aktørniveau. At det hele foregår fra en jævnaldrende, fortidig persons perspektiv, giver en kontinuerlig sammenligning mellem to historiske perioder, besættelsestiden og elevens egen. 

I den første del af arbejdet med Veje i krig skal eleven analysere kilder gennem de givne arbejdsspørgsmål. Det handler om at finde frem til forskellige oplysninger om og fremsætte begrundede vurderinger af den valgte persons liv. Eleverne skal f.eks. vurdere, om de kan stole på de oplysninger, der fremkommer i kilderne ved at vurdere ophavssituationen. Der er tale om et bredt udvalg af kilder fra Rigsarkivet samlinger som f.eks. Sager fra Statsadvokaten, aviser, politirapporter, folketællinger, domme, straffesager og andre typer af autentiske kilder.

Herefter skal eleven bruge de indsamlede oplysninger og vurderinger til at lave en livsfortælling, enten ved at skrive frit eller ved at besvare den givne problemformulering. Denne overgang fra indsamling af viden over fortolkning og formidling af viden, rummer et helt centralt arbejde med kildekritik. Der anvendes ikke direkte fagterminologi i læremidlet for at gøre arbejdet så intuitivt og flydende for eleven som muligt. Men det er ikke desto mindre solid kildekritik at forholde sig til en kirkebog med et spørgsmål som dette: "Hvem er barnets faddere? Hvad fortæller kilden om den nyfødtes sociale baggrund? ". Endvidere er der mulighed for et mere direkte arbejde med kildekritisk terminologi.

Sprog og skriftsprog er et fokusområde i fælles mål for historie, og arbejdet med Veje i krig afspejler netop videns- og færdighedsmålet efter 9. klasse: ”Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger” samt ”Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur”.

Veje i krig handler om at skabe historiske scenarier. For at få oplysninger ud af kilderne er det nødvendigt at perspektivere dem i tid og rum, og det helt afgørende for den livsfortælling eleverne skal skrive er, hvor godt de bud på personernes liv, som eleverne kommer frem til, er perspektiveret i tid og rum. Vi har prøvet at lave arbejdsspørgsmål og problemformulering på en måde, så eleverne "tvinges" til at sætte deres historiefaglighed i spil i deres bud på personernes liv og færden. Dette skulle gerne dels intensivt øve eleven i at perspektivere i tid og rum, og dels synliggøre, hvor det er svært. At forklare samspil mellem fortid og nutid, ligger implicit i arbejdet med både arbejdsspørgsmål og besvarelse af problemformulering.

Veje i krig opfylder de faglige mål:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Veje i krig berører kernestofområderne:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

På Veje i krig vil eleverne arbejde med kildekritik og historiebrug, og de almenhistoriske aspekter i faget forankres dermed metodisk. 

Veje i krig opfylder de faglige mål:

• Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Veje i krig berører kernestofområderne:

• Idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
• Samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
• Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie

Veje i krig opfylder de faglige mål:

• Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
• Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Veje i krig berører kernestofområderne: 

• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• udviklingen i Europas position i verden
• udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• historiebrug og formidling

 Veje i krig opfylder de faglige mål:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metode

Veje i krig berører kernestofområderne:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og –formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Kildematerialet til Problemstilling A omhandler et udtryk for meget tidlig modstand, så tidlig som eftersommeren 1940. En ung mand klistrer små sedler op forskellige steder i Grenå. Sedlerne er udformet som bomber og bærer påskriften "The bombs are made for Germany".

Kildematerialet indeholder også korte breve på tysk.

Problemstilling A

Bilag 1: Kilderne 

Bilag 2: Guide - at stille spørgsmål til kilder og formulere en problemstilling

Bilag 3: Skabelon til tidslinje og noter

Bilag 4: Den lille Guldbog om Kildekritik Rigsarkivet 2015

Om UK-sager

Kildematerialet til problemstilling B omhandler en konflikt mellem naboer, og beskriver et hverdagsagtigt forhold, der i høj grad bliver påvirket af den særlige situation under besættelsen: En ansat i det tyske marineværn angiver et muligvis kommunistisk sympatiserende ægtepar for at have råbt efter ham og fornærmet den tyske værnemagt.

Problemstilling B

Bilag 1: Kilderne

Bilag 2: Guide - at stille spørgsmål til kilder og formulere en problemstilling

Bilag 3: Skabelon til tidslinje og noter

Bilag 4: Den lille Guldbog om Kildekritik Rigsarkivet 2015

Om UK-sager

Opgave C omhandler et eksempel på flugthjælp fra oktober 1943 og peger altså direkte på kanonpunktet Jødeaktionen.

Som nævnt i indledningen er der tale om en enkelt politirapport med afhøring af syv personer, fire såkaldte halvjøder og tre ikke-jøder.

Vi foreslår, at du som lærer - måske efter at eleverne har dannet sig det første indtryk af kilderne - præsenterer eleverne for modstandsdatabasen og slår to af hjælperne op: 

• Ellen Margrethe Stampe Jensen - som man skal finde under Jette Margrethe Stampe Hecht-Johansen (hun blev gift under krigen)
• Cato Emil Bakman

Bemærk, at der til sidstnævnte er knyttet en biografi på modstandsdatabasen!

Problemstilling C

Bilag 1: Kilderne

Bilag 2: Guide - at stille spørgsmål til kilder og formulere en problemstilling

Bilag 3: Skabelon til tidslinje og noter

Bilag 4: Den lille Guldbog om Kildekritik Rigsarkivet 2015

Om UK-sager