Kærlighed - et offentligt anliggende?

For mange danske kvinder bød besættelsesårene ikke kun på ufred, men også på kærlighedsforhold med tyske soldater. Helga, der boede i Hurup i Thy, blev kæreste med den tyske soldat Hellmut, der var indkvarteret i området. Her kan du undersøge, hvordan omgivelserne reagerede på forhold som Helgas og Hellmuts både under og efter krigen – og ikke mindst finde ud af, hvorfor kvinders seksualitet og følelsesliv ikke var et privat anliggende i besættelsestiden.

Afsnit 1

Hvem var Helga?

Ved besættelsen af Danmark indkvarterer de tyske tropper sig også i Thy. I byen Hurup, hvor Helga bor, bliver soldaterne hurtigt en del af gadebilledet. Kirkebogen og folketællingen kan give dig oplysninger om Helgas sociale baggrund og situation, inden hun møder den tyske soldat Hellmut Seifert.

Luftfoto af ejendommen Klokkedal 11 i Hurup. Privateje.

Kig i "Kirkebog 1904"

a) I hvilket sogn blev Helga Marie Toftdahl født?

b) Hvilken social baggrund kom hun fra? Hvad var en husmand?

Kig i "Folketælling 1940"

c) Hvor gammel var Helga, da Danmark blev besat, og hvor boede hun?

d) Hvilke oplysninger om Helgas liv kan du udlede af folketællingen?

Kig i Statistisk Årbog 1943

Folketællingen fortæller, at Helga fik underholdsbidrag, det vil sige et økonomisk bidrag til hendes forsørgelse. Det skyldes, at hun i 1940 var separeret fra den mand, hun havde giftet sig med i 1926.

e) Vurder på baggrund af Statistisk Årbog 1943, tabel 9, side 13 (kvinder og mænd tilsammen), om Helgas  civilstand var almindelig i 1940. Undersøg, hvor mange der var henholdsvis gift, separerede og fraskilt, og som boede i ”bymæssig bebyggelse” ligesom Helga. Vil du beskrive hendes civilstand som almindelig eller ualmindelig i samtiden? Ville den have været mere eller mindre almindelig, hvis hun havde boet i hovedstaden?

f) Hvordan vil du beskrive Helgas situation, da krigen brød ud? Brug, hvad du har fundet ud af i kilderne ovenfor og find inspiration om samtiden i temateksten ”Krig, køn og kærlighed”.

Afsnit 2

Forelsket i tysk soldat

I 1941 får Helga arbejde i tyskernes feltkøkken i Hurup, og det er her, hun forelsker sig i den tyske soldat Hellmut. Det fortæller Helgas søn efter krigen. Det er imidlertid ikke velanset at være kæreste med en tysk soldat. Kvinderne bliver nedsættende omtalt som "tyskertøs" eller "feltmadras".

Soldaten Hellmut og Helga - med Helgas døtre i midten. Foto fra Hellmut Seifert Toftdahls hjemmeside.

Læs digtet "Hetære" og teksten "Tøsene og Tyskerne", begge 1942

a) Hvilken type blade var De frie Danske og Frit Danmark? Hvem stod bag udgivelserne?

b) Hvordan beskrives (direkte eller indirekte) kvindernes motiver til at indgå i forhold til tyske soldater i de to tekster?

c) Hvorfor var danske kvinders forhold til tyske soldater et problem ifølge forfatterne? Bygger argumenterne på jura (overtrådte kvinderne lovgivningen?), samfundets moral (overtrådte de sociale normer i samtiden) og i så fald hvilke?, modstandsbevægelsens sikkerhed (beskrives kvinderne som potentielle stikkere?) eller noget helt fjerde?

d) Hvilke konsekvenser argumenteres der for, at forholdene skulle have for de pågældende danske kvinder?

e) Hvad ville forfatterne opnå med denne beskrivelse af kvinderne?

Ordforklaring:

Hetære er et ord fra græsk, der betyder "veninde". På dansk blev ordet dog brugt om prostituerede.

Se klip fra "Min mor var tyskertøs"

Se et klip fra DRs udsendelse ”Min mor var tyskertøs”, sæson 1, episode 1 (Se fra 05:54 til 08:10)

f) I klippet skildres henholdsvis Hellmuts og Inges mødres motiver til at blive kæreste med en tysk soldat under besættelsen. Hvilke begrundelser gives der, og hvilke virkemidler gør udsendelsen brug af i den forbindelse?

g) Hvordan adskiller Hellmut og Inges beretninger om deres mødre sig fra teksterne i de illegale blade ovenfor – og hvorfor er de så forskellige i deres beskrivelser af kvindernes forhold til de tyske soldater?

h) Hellmuts og Inges beretninger i udsendelsen kan defineres som erindringer. Overvej fordele og ulemper ved at bruge erindringer som historisk kilde.

i) Det siges ofte om erindringer, at de både afspejler den samtid, der fortælles om, men også den nutid, som erindringerne fortælles i. På hvilke måder kommer det til udtryk i interviewet med Hellmut og Inge?

Afsnit 3

Helga får et barn

I 1941 finder Helga ud af, at hun er blevet gravid med Hellmut. Hun var langt fra den eneste kvinde i samme situation under krigen. Der blev under besættelsen registreret ca. 5500 børn, hvor barnefaren var tysk soldat.

Lille Hellmut. Foto fra Hellmut Seifert Toftdahls hjemmeside.

Kig i "Kirkebog 1942"

a) Hvornår blev Helgas søn født?

b) Helgas søn blev opkaldt efter sin far. Kan navngivningen af sønnen sige noget om, hvordan Helga har opfattet det, at hun har fået et barn med en tysk soldat?

Kig i "Faderskabssag 1942"

c) Når en kvinde fik et barn uden for ægteskab, blev der anlagt en faderskabssag, der skulle dokumentere, hvem der var barnefaren, og dermed hvem der var bidragspligtig (skulle hjælpe økonomisk med forsørgelsen) til barnet. Helga oplyste i første omgang falsk barnefar. Hvad er forklaringen på dette ifølge faderskabssagen?

d) Helga endte med at oplyse den rigtige barnefar, men man regner med, at der var et ukendt antal kvinder i samme situation, der valgte at holde barnefarens navn og nationalitet hemmeligt. Overvej argumenter for og imod at holde det skjult, at barnefaren var en tysk soldat. Inddrag evt. teksten ”Tøsene og Tyskerne” på det forrige livsafsnit og temateksten ”Krig, køn og kærlighed”.

Udforsk...

Undersøg, hvor almindeligt eller ualmindeligt det var at få et barn uden for ægteskab: Hvor mange procent af de levendefødte børn i 1942 blev født uden for ægteskab? Brug Statistisk Årbog (1945) tabel 16 s. 18.  

Afsnit 4

I offentlighedens søgelys

De illegale blade hænger ikke kun ”tyskerpigerne” ud som en unavngiven gruppe – mange af kvinderne oplever at få deres navn og adresse offentliggjort i bladene. Dertil kommer, at flere bliver udsat for overfald og chikane under besættelsen.

Kig i "Vestjyden" 1944

a) ”Vestjyden” er et af flere illegale blade, der offentliggjorde navn og adresse på de kvinder, som man mente, gik med tyskerne. Undersøg hvordan kvinderne blev beskrevet i Vestjydens indlæg fra 1944.

b) Hvorfor valgte de illegale blade at hænge de pågældende kvinder ud med navns nævnelse?

c) Hvordan understøttede det modstandsbevægelsens kamp om et frit Danmark at skrive nedsættende om de pågældende kvinder?

d) Hvorfor fremgår det ikke, om ”Vestjyden” havde dokumentation for dens påstande om kvinderne? Læs evt. om kildetypen illegale blade igen.

Kig i "Politirapport 1943"

e) I hvilke byer på Fyn havde civile danskere klippet håret af kvinder, som de mente havde et forhold til tyskerne?

f) Hvorfor valgte man lige præcis denne form for afstraffelse over for de pågældende kvinder?

 

Læs temaet Folkeligt oprør og strejke

g) I augustdagene 1943 var der flere steder uroligheder i Danmark i form af sabotageaktioner, strejker m.m. Også ”tyskerpigerne” mærkede oprøret på egen krop. Hvorfor blev de udsat for overfald under urolighederne? Og hvorfor valgte politiet at notere, hvad der var sket mod dem rundt omkring i de fynske retskredse?

h) Hvordan vil du med afsæt i politiets rapport beskrive sikkerhedssituationen for de kvinder, der blev hængt ud i de illegale blade?

Kig på "Fotoserie 1943"

NB: Fotoserien viser ikke ægte billeder. Serien er konstrueret - dvs. iscenesat og fotograferet af ukendte ophavsmænd sommeren 1943.

i) Hvilke scenarier udspiller sig på billederne, og hvilke holdninger kan man udlede af billederne?

j) Hvilke virkemidler har ophavsmændene anvendt for at signalere, at der var tale om en ”tyskerpige”?

k) Hvorfor har nogen valgt at udarbejde denne falske fotoserie? Og hvorfor tror du, at det skete i netop 1943?

l) Hvilke følelser kan fotografier frembringe hos beskueren, som f.eks. en tekst i et illegalt blad ikke kan?

m) Fotoserien er efter besættelsen blevet bragt som ægte (og ikke konstruerede) fotos i mange forskellige sammenhænge. Hvordan kan man undersøge, om billeder er manipulation eller ægte gengivelser af virkeligheden?

n) Hvor enig/uenig er du i denne påstand: Billeder og tekster er altid konstruktioner. Begrund dit svar.

Udforsk...

Den 30. maj 1969 blev pornografiske billeder for første gang tilladt i Danmark. Justitsminister Thestrup (K) argumenterede for, at ophævelsen af forbuddet ville betyde, at ”publikums interesse for dette underlødige materiale bliver mindre.” Sådan gik det som bekendt ikke, men nu behøvede salg af pornografiske billeder altså ikke længere at foregå i det skjulte – eller blive kamufleret som lovlige portrætter. Hvilke elementer i den konstruerede billedserie fra 1943 taler henholdsvis for og imod, at billederne i virkeligheden blev skabt som pornografi under dække af, at de handlede om ”tyskerpiger”?

Afsnit 5

Krigen slutter

I maj 1945 kapitulerer Tyskland. Sejrherrerne er USA, England og Sovjetunionen - og på deres side står den danske modstandsbevægelse. Da det danske politi siden 1944 er ophørt med at fungere, er det i de første befrielsesdage modstandsbevægelsen, der står for anholdelse af de personer, som man mener har samarbejdet med tyskerne. Søgelyset bliver også rettet mod ”tyskerpigerne”.

Englænderne kommer til Thisted i maj 1945. Thisted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Kig i "Anmeldelsesjournal 1945" og "kartotekskort 1945"

a) Hvornår blev Helga arresteret (dato og klokkeslæt), og hvor længe var hun arresteret ifølge de to kilder

b) Hvilke begrundelse(r) for arrestationen ses i henholdsvis anmeldelsesprotokollen og Modstandsbevægelsens kartotekskort?

c) Hvilket billede tegner de to kilder af Helgas moral? Genbesøg udsendelsen på DR ”Min mor var tyskertøs, sæson 1, episode 1 fra 05:54 til 08:10 (udsendelsen ses i livsafsnittet ”Forelsket i tysk soldat”), og overvej, hvordan Hellmuts fremstilling af morens handlinger afviger fra kildernes?

Kig i "Avisuddrag 5. maj 1945"

d) Hvordan beskrives situationen omkring Helgas og de øvrige personers anholdelse?

e) Anholdelserne blev foretaget af modstandsbevægelsen. Kan man sige noget om, hvor sikre modstandsbevægelsen kan have været i forhold til de anholdtes personers skyld/uskyld?

f) Overvej, hvorfor modstandsbevægelsen valgte at anholde de pågældende personer så offentligt, som det fandt sted?

g) Den 8. maj 1945 udsender minister Frode Jacobsen en skrivelse til alle politikredse, hvor det fremgår, at det er forbudt at fotografere eller filme de, der anholdes. Stikkere måtte heller ikke ”føres gennem gaderne med hænderne i vejret, når det ikke er nødvendigt, spyttes på eller kastes med sten på osv., hvilket kun bevirker, at Modstandsbevægelsens arbejde bliver deklaceret (nedgjort).” Hvad fortæller forbuddet om omstændighederne i forbindelse med anholdelserne – og hvorfor var det et problem?

Kig i "Avisuddrag 7. maj 1945"

h) Hvilke begrundelser for anholdelse af danskere efter krigen ses i avisen?

i) Hvorfor blev tyskerpigerne anholdt og interneret ifølge avisen? Hvad ville man undgå ved at internere ”tyskerpigerne”?

Se et klip fra "Min mor var tyskertøs"

Se et klip fra DRs udsendelse ”Min mor var tyskertøs”, sæson 1, episode 1 (se fra  22:39 til 24:42).

j) Hvilke strategier tyede Helga til i befrielsesdagene, ifølge Hellmut? Hvor har han sine informationer fra?

k) Hvilket billede tegner Hellmut af sin mor, og hvilket billede tegner han af de, der ønskede at anholde hende?

l) Hvad mener Hellmut med udtrykket ”De sidste dages hellige”?

Afsnit 6

Retsopgøret

Det er hævnens time mange steder i Europa, hvor tyskerne nu i årevis har udfoldet deres regime – det gælder også for Danmarks vedkommende. Alle, der mentes at have samarbejdet med tyskerne, er i søgelyset – herunder også ”tyskerpigerne”. Spørgsmålet er bare, hvordan de pågældende kvinder skal håndteres.

Forsiden af Frihedsrådets pjece Naar Danmark atter er frit -, 1943. Foto: Frihedsmuseet.

Kig i "Skrivelse fra Frihedsraadets Arrestationsudvalg 1945"

Straks da krigen ophører, begynder modstandsbevægelsen at arrestere dem, man mener var landsforrædere. Planerne for interneringerne var lagt allerede inden krigens afslutning. I februar 1945 udsendte Frihedsrådet bestemmelser om, hvem der skulle interneres. Det gælder bl.a. ”tyskerpigerne”, hvis der er grundlag for at tro, at de havde været stikkere, eller hvis der er risiko for, at de kan blive udsat for ”lynch-justits” (selvtægt).

a) Hvilke personer har modstandsbevægelsen interneret i dagene efter befrielsen?

b) Hvad skulle der ske med ”tyskerpigerne”?

c) Hvilke signaler ligger der i, at Frihedsrådet igen må præcisere, at ”tyskerpigerne” ikke må interneres, med mindre de har gjort sig skyldige i stikkervirksomhed?

Læs temaet Retsopgøret

d) Hvornår blev landsforræderi-loven vedtaget, og hvad var formålet med den?

e) Hvilke grupper blev dømt for deres handlinger under Besættelsen?

f) Hvorfor blev ”tyskerpigerne” ikke straffet for deres forhold til de tyske soldater?

g) Hvordan mente befolkningen ifølge Gallups undersøgelse i juni 1945, at retsvæsenet skulle håndtere ”tyskerpigerne”?

h) Diskuter om domstolene principielt bør ligge på linje med befolkningens holdning?

Afsnit 7

Civile hævnaktioner

Selvom ”tyskerpigerne” ikke bliver straffet for deres handlinger i retssystemet, bliver mange af kvinderne alligevel udsat for forskellige former for afstraffelser begået af civile danskere. Allerede under krigen har flere oplevet at få klippet deres hår af, og hverken chikaner eller overfald bliver færre efter krigen. Tværtimod.

Kig i "Avisudklip 1945"

a) Hvad skete der ifølge de sigtede natten mellem den 12. og 13. maj 1945

b) Hvordan begrundede de sigtede deres handlinger?

c) Hvilke grunde kan de to piger have haft til at nævne, at de ikke havde fået en særlig hårdhændet behandling?

d) Hvordan endte sagen mod de sigtede? Hvilken holdning til tyskerpigerne vil du mene, at dommen var et udtryk for?

Kig på "Foto 1" og "Foto 2"

e) Beskriv motiverne på billederne: Hvem optræder på billederne, hvad foregår der, og hvilke stemningsindtryk efterlades beskueren med?

f) Hvorfor fik kvinderne klippet håret af – sender det andre signaler end f.eks. at slå dem?

Klipning af tyskerpiger i henholdsvis Århus (foto 1) og Svendborg (foto 2). Frihedsmuseets Fotoarkiv.

Se udklip af "Min mor var tyskertøs"

Se et klip fra DRs udsendelse ”Min mor var tyskertøs”, sæson 1, episode 1 4 (Afspil følgende tidsrum: 12:00-14:06)

g) Beskriv stemningen i befolkningen i befrielsesdagene ud fra de samtidige optagelser, der ses i udsendelsen.

h) Hvad viser optagelserne om ”tyskerpigernes” situation?

i) Hvad er årsagerne til afstraffelsen af ”tyskerpigerne”, ifølge historiker Anette Warring?

 

 

Afsnit 8

At være tyskerbarn

”Drageyngel”, ”tyskerbarn”, ”naziyngel” – skældsordene viser, at det ikke kun er de kvinder, der har stået i forhold til en tysk soldat, der er udsat for chikane. Flere af de børn, hvis far er tysk soldat, oplever både under og efter – også længe efter – besættelsen at blive udsat for social stigmatisering og fordømmelse på grund af deres tyske ophav.

Se klip fra "min mor var tyskertøs"

Se et klip fra DR's udsendelse "Min mor var tyskertøs", sæson 1, episode 3 (se fra 15:04 til 17:50)

”Tyskerbørnenes” opvækst rummer både ligheder og forskelle. Her kan du høre to historikere fortælle om opfattelsen af ”tyskerbørnene”, og hvilken betydning det kunne få for deres opvækst

a) Hvordan kunne præster under krigen anvende kirkebøgerne til at vise, at barnets far var tysk soldat?

b) Hvilke valgmuligheder havde kvinderne, når de havde født deres børn – og hvilke begrundelser kunne der ligge bag det valg, som de traf?

c) Hvorfor kunne farens nationalitet som tysker være en ulempe i adoptionssager?

d) Hvilke faktorer har haft betydning for, hvordan det har været at vokse op som ”tyskerbarn”?

Læs Hellmut Toftdahls kronik 2007

Læs Hellmut Seifert Toftdahls vinderkronik i Kristeligt Dagblad fra den 30. august 2007.

e) Hellmut er søn af Helga og den tyske soldat Hellmut, som han er opkaldt efter. I hvilken anledning skrev Hellmut sin kronik i 2007?

f) Hvordan beskrev han sit forhold til faren over tid?

g) Hvilket billede tegnede han af de personer, der var kritiske over for hans mors forhold til den tyske soldat?

h) På hvilken måde havde morens opfattelse af forholdet til den tyske soldat betydning for Hellmuts opvækst? Er det dit indtryk, at Hellmut har været udsat for social stigmatisering, fordi han var tyskerbarn – slå evt. ordet stigmatisering op for at se en nærmere definition.

Læs norsk statsministers tale 2018

Den 17. oktober 2018 gav den norske statsminister Erna Solbergs tale en officiel undskyldning til de norske kvinder, der under 2. Verdenskrig havde stået i forhold til tyske soldater. Hun begrundede sin undskyldning med, at de pågældende kvinder var blevet behandlet ”uværdigt”. Læs talen.

i) I hvilken anledning gav Solberg undskyldningen?

j) Hvad mente Solberg med, at de norske kvinder blev behandlet ”uværdigt”?

k) Hvorfor tror du, at Solberg også inddrog kvindernes børn i sin tale?

l) Hvad kendetegner en ”retsstat”, ifølge Solberg? Hvorfor mener hun ikke, at de norske myndigheder dengang levede op til forpligtelserne som retsstat?

Læs interview 2018

En måned efter Erna Solbergs tale i Norge blev Erik Galvit interviewet til BT. Læs interviewet. 

m) Hvor gammel var Galvits mor, da hun blev forelsket i den tyske soldat?

n) Hvilke strategier anvendte hun for at undgå den sociale skam?

o) Hvilke konsekvenser har opfattelsen af tyskerpigerne haft for Galvit og hans mor?

p) Hvilke begrundelser giver Galvit for, at også den danske statsminister bør give en officiel undskyldning

q) Flere stater har i de senere år givet officielle undskyldninger for overgreb begået mod bestemte befolkningsgrupper i historien. Hvorfor kan det være en god idé med en officiel undskyldning? Og omvendt: hvilke argumenter kan der være for IKKE at give en undskyldning? Overvej, om det har en betydning, hvor langt tilbage i tid den problematiske begivenhed fandt sted.

Helga Toftdahls historie