Forræder eller forrådt?

Svend Aage Jensen er født i Sværdborg, på Sjælland. Her bor han, da tyskerne besætter Danmark den 9. april 1940. Efter godt et år vælger han at gå i krig - på tyskernes side.
Mens du følger Svend gennem krigen, skal du prøve at svare på: Hvad fik en ung dansker som ham til at gå i krig på tysk side? Var han nazist eller en eventyrer? Eller var det frygt eller had til kommunismen, der sendte ham i kamp? Var han en landsforræder - eller blev han i virkeligheden forrådt af det officielle Danmark og af samarbejdspolitikken? Under alle omstændigheder fik krigen og Svends valg store konsekvenser, der også rakte ud over krigen.

Afsnit 1

Barndomshjemmet

Svend er 19 år gammel, da tyskerne besætter Danmark den 9. april 1940. Han har arbejdet en tid som betonarbejder i Kiel. Men nu arbejder han ved landbruget på sin hjemegn.

Kig i "Kirkebog 1920"

a) Hvilket erhverv havde Svends far i 1920? Og hvilket erhverv havde Rasmus Jensen, som stod fadder til Svend? Kan du sige noget om det sociale lag i samfundet, som Svend kom fra?

b) Hvornår var Svends forældre blevet gift - og hvor gamle var de, da de fik Svend?

Kig i "Folketælling 1940"

c) Hvad siger folketællingen om Svends (og hans storebrors) skolegang?

d) Hvor mange søskende havde Svend ifølge folketællingen? Kan man stole på det (læs evt. om folketællinger)? Hvorfor/Hvorfor ikke?

e) Familien Jensen boede på matrikel nr. 23d i Sværdborg by, Sværdborg Sogn - nuværende Vordingborg Kommune. Prøv at finde adressen "via matrikelnummer" på denne side: www.ois.dk. Googl derefter adressen for at finde yderligere oplysninger om Svends barndomshjem: Et billede af huset, som det ser ud i dag, hvornår det er bygget, og hvor stort det er.

Afsnit 2

Operation Barbarossa

Anden Verdenskrig bliver indledt med det tyske angreb på Polen den 1. september 1939, som efterfølges af et sovjetisk angreb på det østlige Polen 16 dage senere. Samarbejdet mellem Tyskland og Sovjetunionen ender brat, da Tyskland den 22. juni 1941 indleder invasionen af Sovjetunionen. Invasionen får navnet Operation Barbarossa. Tyskland bryder dermed den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt, der var indgået den 23. august 1939. For mange nazister og andre antikommunister er Operation Barbarossa en god nyhed.

Kig i "Erindringer 1985"

a) Hvorfor mente Svend, at det var godt, at Tyskland angreb Sovjetunionen?

b) Nævn på baggrund af Svends erindringer mindst tre ting, der fik ham til at melde sig til tysk krigstjeneste.

Læs om kildetypen erindringer.

c) Hvilken betydning har det for troværdigheden, at Svends erindringer er skrevet i nutid?

d) Er det 21-årige Svends tanker, der bliver gengivet i erindringerne? Begrund dit svar.

e) Hvorfor tror du, at Svend i sine erindringer har formuleret sig i nutid?

Se video

Se på YouTube 6 ½ minut (fra 5:43-12:24) af Dobbelt forræderi? oprindelig en udsendelse fra 1994 på TV2. 

f) Hvorfor meldte Robert Hansen sig til Frikorps Danmark? Hvilke motiver havde Svend Larsen? Var de nazister?

g) Hvordan adskiller deres motiver sig fra hinandens og fra Svend Jensens?

Afsnit 3

Propaganda for Frikorps Danmark

Frikorps Danmark bliver oprettet af DNSAP, Det danske National-Socialistiske Arbejderparti, med Fritz Clausen i spidsen. Det sker kun en uge efter angrebet på Sovjetunionen den 29. juni 1942 - og med oberstløjtnant Kryssing som leder. Den 8. juli 1941 godkender Krigsministeriet, at soldater og officerer kan tage orlov og går ind i Frikorps Danmark. Med tyske penge i ryggen har DNSAP råd til massive hvervekampagner og propaganda.

Lederen af det danske nationalsocialistiske parti, Fritz Clausen, på talerstolen. Rigsarkivet.

Kig i hvervningsmateriale 1941-1942, 'Til Kamp' og 'Opraab fra Kommandanten'

a) Hvilke argumenter brugte lederen af Danmarks National-Socialistiske Arbejderparti, DNSAP, Fritz Clausen til at melde sig på tysk side?

b) Hvem mente oberstløjtnant C.P. Kryssing at have i ryggen i forbindelse med oprettelsen af Frikorps Danmark?

c) Hvilke følelser appellerede Fritz Clausen og Kryssing især til?

Læs evt. om nazistisk hvervepropaganda her

Ordforklaring:

Marxistiske bruges i denne sammenhæng synonymt med kommunistiske.

Ordforklaring:

Bolchevikiske bruges i denne sammenhæng synonymt med kommunistiske.

Udforsk...

d) Hvordan blev jøderne fremstillet i de første minutter af filmen? Beskriv kontrasten til soldaten, som billedet skifter til.

e) Hvilke virkemidler brugte det danske nationalsocialistiske parti på plakaterne? Hvem appellerede man til? Plakaterne har reference til danmarkshistorien. Hvilke referencer kan du finde? Hvorfor valgte man at referere lige præcis til disse dele af danmarkshistorien? Hvordan blev disse dele af danmarkshistorien fremstillet og hvad synes du om at bruge historien på den måde?

Hverveplakat til Frikorps Danmark 1941. Rigsarkivet.

Hverveplakat til Frikorps Danmark 1943. Rigsarkivet

Afsnit 4

På session

Det er til sidst ved at slå plat og krone, at Svend beslutter sig for at melde sig til tysk krigstjeneste. Med den beslutning cykler han allerede næste dag afsted til nærmeste hvervekontor i Vordingborg. Her bliver han mødt af et nyt valg.

Dansk hvervekontor til Frikorps Danmark 1941. Frihedsmuseet.

Kig i "Erindringer 1985"

a) Hvorfor mente sergenten, at det var klogere at melde sig til krigstjeneste for krigstid fremfor for 2 år?

b) Tror du Svend i sine erindringer gengiver de tanker, han som 21-årig havde på sessionen på Kriegersvej i København - eller er det Svends tanker i 1985 om krigen? Begrund dit svar. 

Kig i "Liste, frivillige indtil august 1942"

Listen viser, hvilke mænd med efternavnet A-M, der som frivillige østfrontsoldater rejste fra Lolland-Falster i perioden frem til 1. august 1942. Den anden halvdel af listen med efternavnene N-Å er ikke bevaret.

c) Hvornår rejste Svend afsted (ikke til fronten, men til rekrutskolen)?

d) Først med oprettelsen af Frikorps Danmark den 29. juni 1941 begyndte en officiel og lovlig hvervning af danske mænd til tysk krigstjeneste. Rejste alle på listen lovligt afsted? Hvis ikke, hvor mange rejste så inden juli 1941, og hvor mange efter?

e) Hvor mange rejste samtidig med Svend? Og hvor mange rejste senere end Svend (men før 1. august 1942)?

Kig i "Tysk liste over frivillige 1941"

Listen er en af mange tyske lister over frivillige fra hele landet, i dette tilfælde 132 unge mænd, der havde meldt sig til Waffen SS eller Frikorps Danmark, og som - ligesom Svend - efterfølgende tog på session for at blive vurderet, om de egnede sig til krigstjeneste.

f) "geb" er en forkortelse for "geboren" altså fødselsår. Hvor gamle var de frivillige? Var Svend aldersmæssigt en typisk frivillig? Hvor i landet kom de frivillige fra?

g) Hvem appellerede nazisternes krig især til blandt danskerne?

Afsnit 5

De danske østfrontfrivillige

Waffen SS er tiltænkt som et elitekorps for racerene germanere, og hvor "amoralske individer" er uønskede. Derfor bliver der ikke kun stillet krav om dels en god fysik og dels attest på ikke at have jødisk blod i årerne. Dansk politi bliver også bedt om at undersøge, om de frivillige har begået noget ulovligt. Før undersøgelsen er færdig, er Svend blevet rekrut på Langenhorn Kaserne ved Hamborg.

Den første bataljon af Frikorps Danmark afrejser fra Hellerup Station til uddannelse i Tyskland 19. juli 1941. Frihedsmuseet.

Kig i "Erindringer 1985"

a) Hvordan foregik det ifølge Svend, da de tidligere kriminelle blev sorteret fra?

b) Hvordan karakteriserede Svend medlemmerne af Frikorps Danmark? Hvam lagde han afstand til?

Ordforklaring:

Købe på klods: Købe på kredit/vente med at betale

Kig i "Kriminelle frivillige 1941"

Listen i afsnit 4, der var dateret 7. juli 1941, blev sendt til dansk politi, som skulle undersøge de 132 frivillige på listen.

c) Hvor stor en andel af de mænd, der meldte sig til Frikorps Danmark, havde en kriminel baggrund (hvis de 132 frivillige på listen fra forrige livsafsnit havde været repræsentativ for de 12.000, som i alt meldte sig)?

d) Er der noget, der falder dig i øjnene, omkring de kriminelles historie? I givet fald: Hvad?

Kig i "Politiske frivillige"

Det danske politi skulle også undersøge de frivilliges politiske forhold.

e) Hvor stor en andel af de frivillige var politisk engagerede? Var de alle nazister?

f) Hvor mange havde krigserfaring - og fra hvilke krige? Er der overraskelser - og i givet fald: Hvilke?

Læs temaet "De danske østfrontfrivillige"

g) Sammenlign Svends opfattelser og dine undersøgelser af 1) liste over frivillige, 2) andelen af kriminelle og 3) andelen af politisk engagerede.

h) Sammenlign dernæst dine svar fra spørgsmål g) med forskernes mere generelle undersøgelse af de østfrontfrivillige.

i) Hvordan passer Svend ind i forskernes undersøgelse af, hvad der motiverede de østfrontfrivillige?

j) Tror du, at de frivillige løj om deres politiske overbevisninger? Hvis ja - hvorfor tror du så, at de løj? 

Afsnit 6

Hverdag ved fronten

Efter rekruttiden på Langenhorn Kaserne kommer Svend og hans kammerater til Treskau i det tyskbesatte Polen. Den 8. og 9. maj sendes soldaterne til Demjansk i det nordvestlige Rusland, hvor de skal forsvare en vigtig forsyningsrute. Her oplever frikorpset blodige kampe og store tab. Imellem de intense kampe melder en ny hverdag sig for Svend og kammeraterne.

Kig i "Erindringer 1985"

a) Hvad fyldte ifølge Svend i livet som soldat - 1) uden for kampzonen, 2) i frontlinjen?

b) Er du enig med Svend i, at soldaterne fik et "mere naturligt" forhold til døden? Hvorfor/Hvorfor ikke?

c) Hvordan omtalte Svend fjenden?

d) Beskriv den tone, Svend anvendte i sin beskrivelse (f.eks. klagende, undskyldende, tung, let, bagatelliserende, dramatisk, udramatisk...). Er der nogle ting, som bryder den tone? I givet fald: Hvilke? Tror du, tonen ville have været anderledes, hvis det havde været en dagbog, som Svend skrev, mens han var ved fronten?

Kig i "Brev 1942" og "Brev 1943"

Per Sørensen (1913-1945) var officer i Frikorps Danmark. Han blev skudt af en snigskytte i Berlin den 24. april 1945. Han var da chef for SS-Panzergrenadier-Regiment 24 "Danmark". Hans breve hjem til familien er udgivet af Erik Haast i 1998.

e) Hvordan beskrev Per Sørensen hverdagen ved Østfronten til sin familie? Hvilke emner fyldte især i brevene?

f) Hvordan var tonen i brevene? På hvilken måde ændrede tonen sig fra maj 1942 til januar 1943? Hvorfor tror du den ændredes?

g) Hvad kunne tyde på, at Per i 1943 godt var klar over, at ikke alle i Danmark opfattede de østfrontfrivillige som helte?

Afsnit 7

På orlov

Efter hårde kampe ved Demjansk får det meste af Frikorps Danmark bevilget fælles orlov. Den 8. september 1942 ankommer derfor omkring 850 østfrontfrivillige til København, inden de rejser videre hjem til deres familier. Svend deltager ikke, men han kan ikke undgå at høre om, hvordan den forløber. De østfrontfrivillige bliver for alvor konfronteret med danskernes holdning til deres tyske krigstjeneste.

Til venstre: Frikorps Danmark marcherer gennem København i 1942. Nogle tilskuere heiler. Fotograf: Severin Hansen. Frihedsmuseet. Til højre: Slagord på ruden ind til et hvervningskontor for Frikorps Danmark i Kolding december 1942. Frihedsmuseet.

Kig i "Artikel september 1942" og "Artikel oktober 1942"

Den svenske avis Aftontidningen var ligesom Holbæk Amts Social-Demokrat tilknyttet arbejderbevægelsen.

a) Hvordan beskrev de to artikler modtagelsen af frikorpsfolkene?

b) Hvordan var medlemmerne af Frikorps Danmark beordret til at opføre sig?

c) Hvorfor tror du, at der var forskel på fremstillingerne (Tip: Læs om aviser)?

d) Hvad afslører skrivelsen under den svenske artikel?

Kig i "Politirapport 1942"

Politirapporten er blot ét eksempel på rapporter om den uro, der opstod i København i forbindelse med Frikorps Danmarks orlov.

e) Hvordan reagerede tilskuerne ifølge politirapporten, da Frikorps Danmark marcherede gennem København? Hvordan reagerede frikorpsfolkene?

f) Hvem vil du sige var den aggressive part i dette tilfælde? Begrund dit svar.

g) Læs om AS-sager. Blev der rejst tiltale mod frikorpsmanden? Vurdér politiets oplysninger om den skyldige og inddrag det i din begrundelse for, om der blev rejst tiltale eller ej.

h) Mange avisartikler fra besættelsestiden fortalte om, hvor godt Frikorps Danmark blev modtaget og nævnte ingenting om slåskampe og våbenbrug. Hvorfor tror du, at aviserne ikke berettede om de mange episoder, som blev rapporteret til politiet?

i) Hvilke kilder er mest troværdige til at berette om hændelserne under orloven? Hvorfor? Find på spørgsmål, som er gode at stille til Holbæk Amts Social-Demokrat istedet.

Afsnit 8

I kampens hede

Svend Aage og hans kammerater oplever grufulde ting ved fronten. Det fortæller de om i erindringer og breve. Men hvor meget husker Svend Aage og de andre frivillige om den måde, de selv behandlede fjenden. Og hvor meget har de lyst til at fortælle om?

Kig i "Per Sørensens Brev 1942"

Suppler med at lytte til "Danske Frivillige på Østfronten 2" fra 13:14 og frem.

a) Hvordan beskriver de frivillige det at være i kamp?

b) Hvordan fremstilles de sovjetiske soldater? Hvordan fremstilles de tyske soldater i de frivilliges fortællinger?

Ordforklaring

Tonnagesænkninger: Sænkning af skibes last af varer.

Kig i "Erindringer 1985"

På side 31 er kampen på Østfronten stadig ny for Svend og hans kammerater i Frikorps Danmark. De befinder sig i Demjansk Kedlen sommeren 1942.

Side 53-54: Vinteren 1942-1943. Frikorps Danmark ligger ved Velikije Luki fronten (i dag i det vestlige Rusland), hvor soldaterne er udfordret af kulden. De mangler ikke kun vinterudstyr, men også mad.

Side 122: Efter at have været hårdt såret i benet er Svend væk fra fronten i mere end et halvt år. Han bliver genoptrænet og får orlov. Men rastløs vender han tilbage til kammeraterne og er i Berlin i februar 1945.

Side 147: Efter den tyske kapitulation er Svend på flugt fra englænderne. Under flugten besøger Svend sin afdøde vens søster og mor.

c) Hvilke eksempler på krigsforbrydelser nævnte Svend? Hvem var de skyldige?

d) På side 147 fortæller Svend to søstre, at han aldrig har set en soldat fra Waffen SS begå overgreb hverken på fanger eller civilbefolkning. De to søstre tror ham, skriver han. Styrker det troværdigheden, at de to søstre tror ham - hvis de da gør det? Hvad kunne tale for/imod, at de faktisk tror på ham? Hvilke motiver kan Svend have til ikke at tale sandt (generelt og i den givne situation)?

Læs temaet "Krigen i Øst"

e) Er der oplysninger eller vurderinger i de frivilliges breve og erindringer, som du ser mere kritisk på nu? I givet fald: Hvilke og hvorfor?

f) Hvilke dele af deres oplevelser, tror du de frivillige især var tavse om - i erindringer og i breve? Er der forskel på de to kildetyper?

g) Er der dele af de frivilliges beretninger, man kan stole på? Hvilke og hvorfor? 

Afsnit 9

Berlin 1945

I fire år kæmper Svend i tysk krigstjeneste. Da Frikorps Danmark bliver opløst i foråret 1943, fortsætter han i Regiment Danmark. I krigens sidste dage deltager Svend i kampene om Berlin.

Kig i "Øjenvidneskildring"

Østfrontfrivillig Helge Fjeldes øjenvidneskildring fra kampene i Berlin er meget detaljeret. Han beretter om kampene dag for dag, men der er nu ikke tale om en egentlig dagbog, som det ellers hedder i udgivelsen fra 2001. Der er snarere tale om en bearbejdning af nogle dagbogsnotater. Skildringen stopper brat den 28. april 1945 om aftenen - og er formentlig fortsat i et andet bind, der er bortkommet hos familien. Eksemplet er netop fra den 28. april.

a) Hvilke farer møder Helge Fjelde fra kl. ca. 20 til 24 på denne ene aften?

b) Hvilke tegn er der på den tyske hærs opløsning? 

Kig i "Erindringer 1985"

Den 2. maj 1945 kapitulerer tyskerne omsider i Berlin. Det kommer Svend og Helge Fjelde til at opleve sammen. 

c) Beskriv stemingen i undergrundsbanen den 1. maj.

d) Hvilken rolle havde den civile tysker i tilfangetagelsen af Svend og Helge Fjelde? Hvorfor tror du, at han gjorde, som han gjorde?

e) Hvorfor ville de tyske soldater hellere overgive sig til englænderne end til russerne (inddrag den viden, du har skaffet dig under de andre livsafsnit).

f) Hvorfor var det vigtigt for Svend og Helge at skaffe sig af med "SS-runerne"?

Udforsk...

En norsk journalist og redaktør, Arne Bonde, oplevede situationen og stemningen i Berlin - med en civilists øjne.  Berlingske Tidende bragte hans øjenvidneskildring den 8. maj 1945. Læs her et genoptryk fra 2015 

På hvilke måder støtter Svends og Arne Bondes beskrivelser hinanden? Brug begge de to beretninger til at beskrive situationen for civilbefolkningen i Berlin. 

Afsnit 10

Forræder eller forrådt?

Russerne overgiver Svend til englænderne. Det lykkes dog Svend og en medfange at flygte fra sit engelske fangeskab. Svend er på flugt i flere måneder, før han igen bliver fanget. Denne gang af amerikanerne, som overgiver ham til Danmark, der er blevet befriet 5. maj 1945. Svend bliver i første omgang transporteret til Fårhuslejren, men da retssagen mod ham bliver indledt, sidder han i Vordingborg Arrest.

Kig i "Erindringer 1985"

a) Hvordan vil du karakterisere forholdene i Vordingborg Arrest? 

b) Hvad mente Svends søster, Sofie, med "hvis du vidste, hvor mange røvhuller og vendekåber, der kom frem efter krigen, ville du få et  chok"?

c) Hvordan forholdt Svend sig til sit eget skyldsspørgsmål?

d) Hvilken dom fik Svend? Syntes han det var retfærdigt? Hvorfor/Hvorfor ikke?

Se video

Se "Ret eller opgør?", en TV-2 udsendelse fra 1995,  frem til 06:14 og dernæst 13:37-16:55

NB. ca. 3 minutter inde i udsendelsen kommer der en tekstning, der stammer fra en helt anden udsendelse. 

e) Hvorfor var retsopgøret nødvendigt ifølge Frode Jacobsen (tidligere medlem af modstandsbevægelsen og minister i befrielsesregeringen)? Understøttes denne forklaring af andet i udsendelsen?

f) Hvad var modstandsbevægelsens rolle i befrielsesdagene ifølge Gunnar Dyrberg? Vurder hans udsagn kildekritisk med udgangspunkt i, at han var tidligere modstandsmand. Hvem støtter hans udsagn? Gør det nogen forskel? 

g) Ditlev Tamm (professor i retshistorie, skrev doktordisputats om retsopgøret) og Frode Jacobsen havde forskellige opfattelser om, hvorvidt de østfrontfrivillige var klar over, at de var på den forkerte side. Skitser disse forskellige opfattelser. Hvem er du mest tilbøjelig til at tro på - og hvorfor?

Afsnit 11

Eftervirkninger

Svends forældre er døde i løbet af besættelsen, så efter at have afsonet sin straf flytter Svend til København. Her tager han forskellige jobs og bliver gift og får børn. Han melder sig også ind i Dansk Frontkæmper Forening - et fællesskab for danskere, som kæmpede på tysk side under krigen. Med tiden får han psykiske problemer. Han og mange af de frivillige lærer aldrig at forstå, at Tyskland og Danmark under den kolde krig allierede sig imod Sovjetunionen. En alliance, som han og de andre østfrontfrivillige blev straffet for at indgå i.

Se video

Se de sidste ca. 5 minutter af "I kamp for fædrelandet" (fra 37:20), oprindeligt en udsendelse på DR2 fra 1999. Her optræder tre tidligere østfrontfrivillige samt sønnen til en fjerde.

a) Hvordan påvirkede krigen de frivillige? Hvordan opfattede de selv deres krigsdeltagelse i 1999, hvor de blev interviewet?

b) Tror du, de fik et normalt liv efter krigen?

Kig i "Erindringer 2003"

Sønnen til Helge Fjelde, Jens Fjelde, skriver i bogen I skyggen af Jernkorset om følgerne af krigen både for faderen og sig selv.

c) Hvad gjorde faderen for at genskabe et normalt liv?

d) Hvorfor var familiens gave på 10.000 kr. så forkastelig både for faderen, moderen og Jens selv?

e) Hvordan påvirkede faderens krigsdeltagelse sønnen Jens' liv?

Udforsk...

Læs Nanna Jacobsgaards artikel "DF vil have danske SS-folks gerninger undersøgt" i Berlingske Tidende fra 2014.

I artiklen omtales en bog, En skole i vold. Bogen handler bl.a. om en arbejdslejr for jøder i Bobruisk, hvor danske østfrontfrivillige gjorde vagttjeneste. Læs mere på Folkedrab.dk.

Er du enig med Peter Skaarup i, at de danske vagters andel i krigsforbrydelser bør undersøges? Hvorfor/hvorfor ikke?

Er sammenligningen med danske syrienskrigere relevant? På hvilke måder er den relevant - på hvilke måder er den ikke?

Hvorfor indeholder de østfrontfrivilliges erindringer stort set intet om mord på f.eks. jøder og partisaner? 

Svend Jensens historie

Skriv nu din version af historien om Svend Jensen - på baggrund af dine svar her på siden.

Du kan f.eks. tage afsæt i følgende problemstilling:

Forrådte Svend Jensen sit fædreland?

Juni 1941 meldte Svend og tusindvis af danske mænd sig til at kæmpe på tysk side. Efter at have oplevet ekstremt pres, at slå ihjel og at miste deres kammerater kom de hjem til Danmark. Her blev de dømt som landsforrædere. En undersøgelse af Svends liv under besættelsen og retsopgøret vil besvare følgende spørgsmål og kaste lys over, hvorvidt Svend og de danske østfrontfrivillige forrådte Danmark eller blev forrådt:

  • Hvad motiverede Svend og de østfrontfrivillige til at kæmpe for tyskerne under Anden Verdenskrig?
  • Hvilke grunde var der til, at Svend og de østfrontfrivillige blev opfattet som landsforrædere?
  • Var det retfærdigt, at Svend og de østfrontfrivillige blev dømt ved retsopgøret – hvorfor / hvorfor ikke?
  • Hvordan kan vi i dag lære af de østfrontfrivillige, deres motivation og behandlingen af dem i forhold til håndteringen af ekstremistiske miljøer?

Livsfortællingen

Du kan også mere frit skrive om, hvad der ledte frem til hans valg, hvorfor Svend valgte, som han gjorde og hvordan krigen formede sig for ham. Inddrag så vidt muligt svarene fra alle livsafsnit og overvej, om krigens gang i Danmark og på Østfronten var med til at danne ham som person og beskriv i givet fald hvordan? Hvordan spillede krigens gang ind på hans personlige valg (hvis de da gjorde det)?

Der findes intet entydigt svar på disse spørgsmål - så du må prøve at leve dig ind i Svend med det, du ved om ham -  og bruge din fantasi. Her er det tilladt at digte med kilderne, men ikke imod. Det er vigtigt, at læseren af den historie, du skriver, kan se af din tekst, hvornår du digter (med kilderne) og hvornår det, du skriver, stammer fra kilderne. Begrund derfor hen ad vejen dine svar med henvisninger til kilderne - eller skriv til sidst hvilke kilder, du mener understøtter din version af historien.

Kildehenvisninger

En kildehenvisning kan se sådan ud: Statsadvokaten for særlige Anliggender: AS-sager, sag nr. 10.495. Politirapport 8. september 1942 (Rigsarkivet). (Jf. livsafsnit 7, kilden "Politirapport 1942"). 

Forarbejde, valg og fravalg

Før du skriver besvarer problemstillingen eller skriver historien, kan det være en ide at notere ned, hvad du ved om Svend: Hans baggrund, familiens situation, hvad han selv mener har begrundet hans valg. Og dernæst hvilke forhold under besættelsen, som du mener er vigtige. Du behøver selvsagt ikke at nøjes med de oplysninger og kilder, der findes her på "Veje i krig"!

Hvis du mener, at der er nogle af livsafsnittene, der ikke spiller nogen rolle for Svend, kan du springe dem over, når bare du begrunder, hvorfor du mener, at livsafsnittet ikke spiller nogen rolle.