Helt eller morder?

Jørgen Jespersen er født i Sundby på Amager. 14 år gammel oplever han, at tyskerne besætter Danmark den 9. april 1940. Efter to-tre år søger Jørgen ind i modstandsbevægelsen, og han bliver her stillet over for valg, som synes helt urimelige i dag. Hvad fik en teenager til at sætte livet på spil? Hvad fik ham til at sætte andres liv på spil - og sågar slå ihjel? Gjorde krigen ham til en helt eller en morder?

Afsnit 1

Opvækst

De første kilder fortæller noget om, hvilken familie Jørgen vokser op i.

Kig i "Kirkebog 1926"

a) Hvornår blev Jørgen født?  I Sundby Sogn skrev kirkebogsføreren både moderens og faderens fødselsdato nederst i forældre-rubrikken, faderens sandsynligvis til venstre, moderens til højre. Hvor gamle var Jørgens forældre, da de fik ham?

b) Hvilket erhverv havde Jørgens far? Hvilke erhverv havde fadderne? Hvilket socialt lag vil du sige, at Jørgen kom fra?

Kig i "Folketællingen 1940"

c) Hvilket erhverv havde Jørgens far i 1940? Hvad solgte han?

d) Hvilken stilling havde moderen i familien? Hvad lavede hun? Hvor gammel var Jørgens søster, og hvad lavede hun?

Afsnit 2

Hvorfor modstand?

Ved tyskernes besættelse af Danmark opfordrer den danske konge og regering befolkningen til at forholde sig i ro. De ansvarlige politikere ønsker at undgå kaos og tab af menneskeliv. Alligevel beslutter Jørgen sig i løbet af krigen for ikke at følge myndighedernes opfordring.

Kig i "Erindringer 1994"

a) Hvordan karakteriserer Jørgen selv sin familie - socialt og ideologisk?

b) Hvilke ting præger ifølge Jørgen hverdagen de første krigsår?

c) Nævn to begivenheder i Jørgens eget liv, der kan have haft betydning for hans beslutning om at gå ind i modstandskampen.

d) Nævn fire begivenheder eller forhold på samfunds- eller internationalt plan, der også kan have spillet ind på hans beslutning.

e) Hvilken betydning havde Churchill-klubbens aktiviteter?

f) Hvordan starter Jørgens modstandskamp?

Udforsk...

YouTube kan du høre en væsentlig del af den radiotale, som Jørgen nævner i sine erindringer. Vil du hellere læse talen (i sin helhed), kan du finde den på Danmarkshistorien.dk, hvor der også er en lille indledning, der måske gør det nemmere at svare på de første spørgsmål:

Beskriv det dilemma, som var baggrunden for statsminister Vilhelm Buhls tale.

Hvorfor tror du, at talen også blev kaldt "stikkertalen"?

Hvem appellerede statsministeren i særlig grad til? Hvorfor? Skitser kort Vilhelm Buhls syn på de unge - og Jørgens syn på de gamle. Er der emner, som unge og gamle er (omtrent) lige så uenige om i dag? Hvilke? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem dengang og nu?

Hvorfor blev Jørgen ikke overbevist om, at sabotage var den forkerte vej at gå? 

Afsnit 3

Begyndelsen

Jørgen begynder sin kamp mod besættelsesmagten i efteråret 1942. Det er med løbesedler, der spredes rundt omkring i København. Hvilke løbesedler det var, ved vi ikke. Men i efteråret 1942 finder politiet nogle sedler - eller "mærkater" - i København og omegn.

Læs "Dagbog 31.10.1942"

I sin bog "Sabotage. Amatørernes oprør" fra 1951 har Hans Edvard Teglers ("HC") blandt andet gengivet sine dagbogsnotater fra krigens første år. Her fortæller han, hvordan han og Jørgen Jespersen klistrer løbesedler op i efteråret 1942.

a)  Hvordan blev arbejdet organiseret?

b) Find Carsten Bjørn og Heegaard i modstandsdatabasen. Hvem var de, og hvilken rolle spillede de i modstandskampen?

c) Hvad er dit bud på, at Hans Edvard Teglers dagbog bliver mere tynd fra november og helt hører op den 26. februar 1943?

Kig på de tre mærkater

d) Kan et eller flere af mærkaterne være lavet af en eller et par skoledrenge/gymnasieelever? Begrund dit svar. 

e) Prøv for hver enkelt mærkat at forklare: Hvorfor er politiet opmærksomme på dem, hvad er det "farlige" i henholdsvis den første, anden og tredje? Er der forskel?

f) Hvorfor var mærkaterne så små?

g) Brug dine svar til at reflektere over stemningen i København 1942. 

Mærkat fundet ud for Søllerødgade 41. Politibetjenten noterede i sin rapport 14. september 1942, at der også lå en hel del spredt ud over gaden. Det originale mærkat er ca. 2,5 cm i højden og 6 cm i bredden.

 

"Denne mærkat blev i Dag fundet paa Fortovet i Haderslevgade udfor Ejendommen Nr. 29.", skrev politibetjent Madsen den 8. oktober 1942. Mærkatet er ca. 6 cm. i højden og 10 cm. i bredden.

 

Mærkat (ca. 2,5 cm. x 8 cm) fundet på flere af de handlendes butiksruder på Strandvejen. Politibetjenten fandt mærkaterne mellem kl. 9 og 10 morgen den 1. november 1942 - og fjernede dem. 

Læs temaet "Illegale blade"

h) Hvordan passer mærkaterne ind i udviklingen af en egentlig illegal presse?

i) Hvordan passer de tre mærkater hver for sig ind i den illegale presses forskellige formål?

j) Hvilken rolle spillede den illegale bladvirksomhed for rekrutteringen af modstandsfolk?

Afsnit 4

Fra sedler til sabotage

Modstandskampen foregår i sagens natur i det skjulte. Derfor er det ofte ved et tilfælde, når nye modstandskæmpere bliver en del af organisationen.

Kig i "Erindring 1961"

a) Hvordan bliver Jørgen og Hans Edvard involveret i sabotageaktioner?

b) Hvorfor sidder Hans Edvards svoger i fængsel i fire måneder?

c) "D.F.F." står for Demokratiets og Frihedens Forkæmpere og var en diskussionsklub for elever på Østre Borgerdydsskole, hvor både Jørgen og Hans Edvard var medlemmer. Hvilken forbindelse fik de fire medlemmer til BOPA? 

d) Hvad var BOPA? Undersøg det f.eks. på Lex.dk. Hvordan passer leksikonteksten med Hans Edvard Teglers forklaring?

Kig i "Erindring 1994"

e) Hvordan passer Jørgens forklaring om gruppens forhold til BOPA med leksikonartiklen?

f) Hvordan foregik oplæringen til sabotør? 

g) Afslører Jørgen og Hans Edvard nogen tvivl i forhold til at gå ind i sabotagearbejdet? Hvorfor/Hvorfor ikke?

h) Var de her i begyndelsen af 1943 klar over, hvad konsekvenserne kunne være? Begrund dit svar.

Afsnit 5

Anholdelsen

Den 26. februar 1943 gennemfører Hans Edvard, Carsten Bjørn og Jørgen deres første aktion mod et værksted, Heiber Service, som reparerer tyske militærvogne. Effekten er nogle afbrændte bilsæder, men hurtigt bliver aktionerne mere omfattende. Gennem foråret 1943 er Jørgen og hans gruppe afsted jævnligt, nogle gange to gange om ugen. Om dagen må de passe deres skole.

Den 23. juni er de på en forholdsvis lille mission.

Kig i "Politinotits 1943"

a) Beskriv de tre sabotørers aktion med dine egne ord.

b) Hvorfor blev politiets mistanke vakt?

c) Hvem blev anholdt? Hvilken betydning kunne det få for Jørgen?

Afsnit 6

Under jorden

Jørgen slipper væk, men er klar over, at der hos Hans Edvard ligger ting, der kan afsløre deres aktiviteter. Efter samme nat at have fjernet dem, cykler han hjem. Om morgenen går han tur med hunden. Efter turen træffer han i opgangen vaskekonen, som Jørgens mor har sendt afsted for at sige, at politiet venter i lejligheden. Jørgen lader hunden løbe og vender om.

Kig i "Afhøring 1943"

a) Hvornår er afhøringen dateret? Hvornår har afhøringen fundet sted? Hvor mange politibetjente dukker op hos familien Jespersen?

b) Hvad er Lydia Jespersens forklaring på, at hendes søn ikke er hjemme? Har det i politiets øjne været troværdigt, at hun ikke vidste, hvor Jørgen var? Hvordan har det stillet hende i afhøringssituationen?

Kig i "Rapport 1943"

c) Hvilken forklaring giver Jørgens mor den 1. juli 1943?

d) Hvilke fakta noterede politibetjenten til sidst?

Kig i "Udskrift af retsbogen 1943"

e) Hvad gik kendelsen, der blev afsagt den 5. juli 1943 ved Københavns Byret, ud på?

f) Vidste Jørgen og hans familie noget om kendelsen? Hvorfor/Hvorfor ikke?

g) Hvilken betydning kunne kendelsen få for Jørgen? 

h) Bemærk, at både rapporten fra den 1. juli 1943 og udskriften fra retsprotokollen er fra en såkaldt DK-sag. Læs om kildetypen samt temaet Industrisabotage. Kan du komme med en forklaring på, at Statsadvokaten oprettede en DK-sag på Jørgen, der ikke var kommunist?

Afsnit 7

Befrielse

Jørgen kommer til at leve under jorden resten af krigen - og flytter mellem ca. 40 forskellige adresser. Imens har Hans Edvard held til at fastholde, at han og Jørgen kun har brandstiftelsen på Alliance på samvittigheden. Men kammerater bliver jævnligt anholdt, og han kan risikere at blive sat i forbindelse med andre sabotageaktioner. Hans Edvard fingerer et selvmord og håber på at kunne flygte under indlæggelsen. Da det ikke lykkes, lader han meget virkningsfuldt som om, han er sindssyg. Han får overbevist både fængselsvagter og retspsykiater. Den 15. september 1943 bliver han overført til sindssygehospitalet Sankt Hans ved Roskilde. Godt en måned senere bliver en taxachauffør i byen kontaktet af "politiet".

Kig i "Politirapport 2. del"

a) Gengiv kort, hvad chauffør Carl Johannes Christensen oplevede den 21. oktober 1943.

b) Hvordan legitimerede de to mænd fra politiet sig? Hvornår må det være gået op for Christensen, at der ikke var tale om politibetjente?

c) Hvorfor troede Christensen, at det måske kunne være en jøde, som de to politibetjente havde hentet på Sankt Hans (læs evt. temaet Flugthjælp under Modstand)?

Kig i "Politirapport 1. del"

d) Fortæl med dine egne ord, hvad der foregik inde på Sankt Hans.

e) Beskriv de to "befrieres" optræden over for personalet. Var de venlige eller truende - eller begge dele? Prøv at forklare, hvorfor de optrådte, som de gjorde.

f) I sit signalement sagde både chaufføren Christensen og plejeren Hinge, at den yngste af mændene havde hareskår. Hvis du ikke ved, hvad hareskår er (det kaldes læbe-ganespalte i dag), kan du prøve at google det og finde billeder af, hvordan det ser ud efter behandling på lidt større børn og voksne. Prøv dernæst se på billedet under livsafsnit 11 og kig på videoen i næste livsafsnit. Vurder herefter den risiko, som Jørgen tog i forbindelse med befrielsen af Hans Edvard. 

Læs temaet Folkeligt oprør og strejke

Læs evt. kun den del, som handler om augustoprøret.

g) Hvad var der sket i perioden mellem Hans Edvards anholdelse og hans befrielse? Kunne der være grund til at frygte, at han ville blive skudt af tyskerne, som de to befriere påstod?

Afsnit 8

Globus juni 1944

18 år gammel leder Jørgen i juni 1944 "angrebsenheden" under forberedelsen af og aktionen mod Globus, en cykelfabrik, der er blevet omdannet til at producere dele til tyske fly og V2-raketter.

Ruinerne af fabrikken Globus efter sabotagen den 6. juni 1944 - samlede en del opløb af nysgerrige tilskuere.

Kig i "Politirapport 1944"

Rapporten er på 11 sider, så læs spørgsmålene igennem først, så du ved, hvad du skal svare på. Det er okay at springe side 4 midt for til side 7 midt for (markeret med lys brun boks) over.

a) Hvad skete der med fabrikken, og hvor meget blev skaderne anslået til at løbe op i i kroner og ører? Du kan finde ud af, hvad beløbet svarer til i dag ved at bruge Danmarks Statistiks prisberegner, som du finder ved at scrolle ned på siden her: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/priser-og-forbrug/forbrugerpriser/forbrugerprisindeks?tab=dok

b) Hvor mange sabotører mente politiet, der havde været? Og hvordan mente de, at sabotørerne var kommet frem til Globus?

c) Beskriv med dine egne ord værkførerens og dennes kones oplevelse af sabotageaktionen?

d) Hvordan vil du beskrive magtforholdet mellem Sommerkorpset og politiet - og hvad siger det om politiets situation i sommeren 1944? 

Ordforklaring:

Komp.: Komparenten - dvs. den afhørte.

Se video med Jørgen Jespersen, 1990'erne

I 2012 lagde Nationalmuseet en video op på YouTube, hvor Jørgen Jespersen selv fortæller om sabotagen mod Globus. Videoen er dog sandsynligvis optaget i 1990'erne. Se videoen her.

e) Er der uoverensstemmelser mellem politirapporten og Jørgens beretning ca. 50 år senere? Læs evt. om kildetypen erindringer igen. Hvordan vil du karakterisere Jørgen Jespersen som kilde?

d) Hvad var i følge Jørgen det særlige ved sabotagen mod Globus i forhold til tidligere sabotageaktioner?

e) Hvorfor skød sabotørerne ikke vagterne, selv om de havde "fået lov" af Bopas øverste ledelse?

Bussen, som nogle af sabotørerne kørte væk i. Bemærk skudhullerne i frontruden.

Læs temaet "Industrisabotage"

f) Karakteriser sabotageaktionen mod Globus.

g) Hvilken betydning havde aktionen sandsynligvis for tyskerne - økonomisk og militært? Begrund dit svar.

h) Hvilken betydning havde aktioner som sabotagen mod Globus blandt danskere og for Danmarks omdømme?

Afsnit 9

Truslen

I sit illegale arbejde må Jørgen konstant være på vagt. Truslen om afsløring, arrestation, tortur og deportation til KZ-lejr eller henrettelse hænger altid over ham. En dag i februar 1944 er det lige ved at gå galt.

Politiets situationskort over skudepisoden på Axeltorv i København den 17. februar 1944 - samt foto af butiksfacaderne over for Axeltorv med angivelse af, hvor der efterfølgende blev fundet patronhylstre.

Kig i "Uddrag af politirapport 1944"

a) Beskriv hvad der skete på Axeltorv 17. februar 1944. Inddrag både foto, situationskort og uddrag af politirapport.

Kig i "Erindringer 1994"

Du kan springe afsnit i blå bokse over.

b) Hvad var baggrunden for det planlagte møde? 

c) Kendte Jørgen den person, han skulle møde? Hvad var det farlige i den situation?

d) Der er i Jørgens beretning én oplysning, som ikke stemmer overens med politirapporten. Hvad er det?

e) Jørgen giver to mulige grunde til, at gestapomanden traf eller fandt Jørgen. Hvilke grunde angiver han?

Frakken, som Jørgen bar den 17. februar 1944. Hvide ringe angiver skudhullerne. Frakken findes i dag på Frihedsmuseet, hvor fotoet også er fra.

Læs temaet om Tyskernes håndlangere i Danmark

f) Hvordan kan det være foregået, hvis baggrunden for hændelsen på Axeltorv var angiveri?

Afsnit 10

Likvideringen

Jørgen oplever ikke kun truslen på sit eget liv. Han ser også kammerater arresteret, sendt i koncentrationslejr og henrettet af tyskerne.

Kig i "Erindringer 1994"

a) Fortæl om de kammerater, som Jørgen nævner på side 45. Hvad skete der med dem, hvordan var Jørgens forhold til dem, og hvorfor blev de arresteret?

b) Hvad ville der ifølge Jørgen ske, hvis ikke stikkerne blev standset? Hvordan karakteriserede Jørgen likvideringerne?

c) Hvordan forløb likvideringen den 13. september? Vidste Jørgen, hvem det var? Hvem havde i dette tilfælde taget beslutningen om likvideringen?

Kig i "Informationsblatt 1944"

d) Hvordan forløb likvideringen ifølge det tyske ordenspoliti? 

e) Hvem var de likviderede?

Kig i "Notits 1944"

f) Hvordan foregik likvideringen ifølge det danske politi?

g) Notitsen er det eneste materiale, der ligger i politiets/statsadvokatens sag om likvideringen. Kan du udlede noget af det om politiets aktivitet og situation i første halvdel af september 1944?

h) Hvilken version af likvideringen er den mest troværdige? Tag f.eks. følgende forhold i betragtning: Hvornår er kilden nedskrevet (se dateringer/årstal og klokkeslæt)? Er kilden en første eller andenhåndskilde? At to kilder, der siger det samme, øger troværdigheden - men kun hvis de er uafhængige (at den ene altså ikke bygger på den anden).

Læs temaet "Likvideringer"

i) På hvilke måder var likvideringen af Aage Petersen og Torben Arne Vikelsøe-Jensen typisk, og hvori adskilte den sig fra det typiske?

j) Hvilke oplysninger får du, når du googler de to likviderede? Hvilken trussel udgjorde de  for modstandsbevægelsen?

k) Af det såkaldte Centralkartotek fremgår det, at der verserede rygter om, at Torben Arne Vikelsøe-Jensen havde fortalt en kendt stikker, at han havde adgang til oplysninger om aktive og efterlyste kommunister. Ændrer det din "trusselsvurdering", og forklarer det, hvorfor Jørgen som medlem af BOPA var med til at likvidere de to? Hvorfor/hvorfor ikke?

Afsnit 11

En morder?

Var det mord, når modstandsfolk som Jørgen likviderede stikkere og nazister under krigen? Efter krigen lægger den socialdemokratiske politiker Hartvig Frisch afstand til likvideringerne - og i et radiointerview kalder han det sågar mord. Det er et meget provokerende synspunkt set fra modstandsbevægelsens side. Her mener man, at likvideringerne skete i nødværge. Frode Jacobsen, der har været et fremtrædende medlem af Frihedsrådet og nu er minister, afviser, at drab, som modstandsbevægelsen har taget ansvar for, skal undersøges af politiet.

Jørgen Jespersen ved befrielsen i maj 1945, 19 år gammel. Frihedsmuseet.

Kig i "Udsnit af interview 2001"

a) Hvorfor mente Jørgen, at likvideringer var nødvendige?

b) Hvordan kunne han vide, at en bestemt likvidering var nødvendig?

c) Find de steder i udsnittet, hvor Jørgen direkte eller indirekte sætter spørgsmålstegn ved, om alle udførte likvideringer kunne begrundes i nødvendighed i forhold til modstandskampen. Hvilke usikkerheder var der? Hvor kunne det være svært at undgå fejl?

I en del af interviewet, som ikke er med i udsnittet, fortæller Jørgen nogenlunde samme historie om drabet på Aage Petersen og Torben Arne Vikelsøe-Jensen som i erindringerne i forrige livsafsnit.

d) Hvilke typer af drab var Jørgen med til, og hvordan adskilte de sig fra hinanden?

e) Tror du Jørgen betragtede sig som en morder? Inddrag gerne tidligere livsafsnit i din besvarelse og begrund. 

Læs temaet "Likvideringer"

f) Et drab på en nazist eller stikker kunne afføde flere drab. Hvem blev dræbt ved de såkaldte clearingdrab - og af hvem?

g) Med Jørgens aktiviteter i baghovedet og de ting, han udsatte sig for under krigen: Hvorfor blev debatten om likvideringerne gjort umulig, da Hartvig Frisch havde kaldt dem for mord?

h) Diskuter med de af dine klassekammerater, som arbejder med Inge Stobbe: Var det rimeligt, at drab, som modstandsbevægelsen tog ansvar for, ikke skulle politiundersøges efter krigen?

Jørgen Jespersens historie

Skriv nu din version af historien om Jørgen Jespersen - på baggrund af dine svar her på siden.

Du kan f.eks. tage afsæt i følgende problemstilling:

Helt eller morder? Modstand med livet som indsats.

Jørgen Jespersen blev født i Sundby på Sjælland i 1926. Som 16-årig gik han ind i kampen mod den tyske besættelsesmagt. Undersøgelsen af Jørgen Jespersen kamp vil besvare/diskutere følgende spørgsmål:

  • På hvilke måder satte Jørgen Jespersen sit eget liv og frihed på spil - og hvilke andre personlige konsekvenser havde hans valg om at gå i modstandskampen?
  • På hvilke måder satte Jørgen andres liv på spil? Og hvordan stillede han sig i den forbindelse til såvel officiel politik som gængse normer?
  • Hvilken betydning havde de former for modstandskamp, som Jørgen var en del af - politisk, økonomisk og i omverdenens øjne?
  • En vurdering af kampens og de forskellige drabs nødvendighed. Hvad havde alternativet været? Kunne modstandskampen være undgået? Kunne drabene være undgået? Hvornår er det i orden ikke alene at sætte sit eget liv på spil, men også andres?

Fortællingen

Du kan også mere frit skrive om Jørgens modstandskamp: Hvad der ledte frem til hans valg, og hvorfor han som ganske ung valgte at sætte sit eget og andres liv på spil. Inddrag så vidt muligt svarene fra alle livsafsnit og overvej, hvad der gjorde det nødvendigt for ham - ikke alene at gå ind i modstandskampen, men også f.eks. at redde en kammerat og at dræbe landsmænd. Slut gerne med overvejelser om, hvorvidt Jørgen kan ses som et forbillede (som en der kæmpede for en sag) - eller som det modsatte (som en der både lod hånt om sit eget og tog andres liv). 

Der findes ingen "rigtige" eller "forkerte" svar, men din tolkning skal have rod i kilderne, og du skal kunne argumentere for den. Det er tilladt at digte med kilderne, men ikke imod. Det er vigtigt, at læseren af den historie, du skriver, kan se af din tekst, hvornår du digter (med kilderne) og hvornår det, du skriver, stammer fra kilderne. Begrund derfor hen ad vejen dine svar med henvisninger til kilderne - eller skriv til sidst hvilke kilder, du mener understøtter din version af historien.

Kildehenvisninger

En kildehenvisning kan se sådan ud: Statsadvokaten for særlige Anliggender: Sabotagesager, 1. juni - 16. juni 1944, AS-sag nr. 3-682/1944 (Globus) Politirapport 6. juni 1944 (Rigsarkivet). (Jf. livsafsnit 8, kilden "Politirapport 1944"). 

Forarbejde, valg og fravalg

Klik på "Se din besvarelse" under det sidste livsafsnit. Her har du dine foreløbige noter om, hvad du ved om Jørgen: Hans baggrund, familiens situation og hans venner. Hvad, mener han selv, har begrundet hans valg? Tænk over hvilke forhold under besættelsen, som du mener er vigtige. Du behøver selvsagt ikke at nøjes med de oplysninger og kilder, der findes her på "Veje i krig"!

Hvis du mener, at der er nogle af livsafsnittene, der ikke spiller nogen rolle for Jørgen, kan du springe dem over, når bare du begrunder, hvorfor du mener, at livsafsnittet ikke spiller nogen rolle.