Penge, politik eller hævn?
Inge er 11 år gammel og bor i Brønshøj, da Danmark bliver besat den 9. april 1940. Hun lever længe et liv, der sikkert er nogenlunde typisk for et barn og siden teenager i en københavnsk forstad under besættelsen. Men i foråret 1945, en måneds tid før befrielsen, træffer hun nogle valg, som bliver skæbnesvangre - ikke kun for hende selv, men også for andre.
Familien 1940
Inge bor med mor, far og storebror i Brønshøj, da tyskerne besætter Danmark den 9. april 1940. Men i familien Stobbe overskygges tyskernes besættelse nok af en privat tragedie. Inges far dør af kræft den 3. juni, 39 år gammel.
I november 1940 afholdes folketælling.
Kig i "Folketællingen 1940"
a) Kig på adressen. Boede familien i et hus eller en lejlighed?
b) Af folketællingen fremgår, at moderen var "defektrice". Hvad er det?
c) Hvilke ting kan have været bestemmende for familiens økonomiske situation?
d) Find et billede af Elmelundevej 13, som det ser ud i dag. Kan det være i den ejendom, Inge boede i 1940? Hvorfor/Hvorfor ikke?
Brønshøj under besættelsen
En ny hverdag melder sig efter den 9. april 1940. Luftalarmer afbryder dagens gøremål, tyske soldater bliver et almindeligt syn i gaderne, og der bliver efterhånden mangel på flere varer. Men som en følge af, at den danske regering samarbejder med besættelsesmagten, er der også mange ting, der er som de plejer at være. Den 4. april 1943 bliver Inge konfirmeret.
Kig i "Kirkebog 1943"
a) Hvor boede Inge i 1943? Find et billede af ejendommen på nettet.
Kig i "Erindringer 1997"
Den næsten jævnaldrende Edel (født i 1927) fortalte i 1997 om sin barndom og ungdom i Brønshøj - herunder om sin konfirmation og om oplevelser under besættelsen.
b) Edel og hendes familie boede Bavnevangen 27. Find et billede fra adressen og overvej, om det kan være det samme hus som i 1943?
c) Hvilke forskelle, tænker du, der kan have været på Edels og Inges hverdag? Og hvorfor?
d) Hvilke oplevelser under besættelsen påvirkede især Edel?
e) Er der noget i Edels fortælling, der viser, at hun på tidspunkter var bange? I givet fald: Hvilke?
Angiveri
Den 29. august 1943 bryder samarbejdspolitikken sammen bl.a. ved kravet fra tysk side om indførelse af dødsstraf for sabotage. Danmark er ikke længere ledet af den danske regering, men af besættelsesmagten - om end i samarbejde med embedsmænd. Fra tysk side bliver jagten på sabotører mere og mere intens. Den 8. september indrykker besættelsesmagten en notits i alle aviser.
Kig i "Avisnotits 1943"
a) Hvilken type avisstof er der tale om (se "Læs om aviser")? Hvem var afsender?
b) Hvilken type sabotage blev omtalt, og hvor foregik den? Hvordan blev de ansvarlige for sabotagerne beskrevet?
c) Hvad var formålet med notitsen?
d) Hvor stor var dusøren? Undersøg hvor meget dusøren ville svare til i dag (brug f.eks. denne omregner).
e) Hvilken virkning, tror du, notitsen havde på Inge, hvis hun har læst den?
Kig i "Anonymt brev 1943"
f) Hvad var brevskriverens formål med brevet?
g) Hvad siger brevet om den jødiske beboer på Nansensgade?
h) Hvad siger brevet direkte og indirekte om brevskriveren?
i) Hvad betyder det for troværdigheden af brevet, at det er anonymt? Hvilke oplysninger er troværdige, og hvilke er knap så troværdige?
j) Statsadvokaten har på brevet noteret "henlagt 22.9.1943". Hvad vil det sige - hvad gjorde statsadvokaten ved sagen?
Læs temaet "Flugthjælp"
l) Sæt Cohen/Cohn ind i rammen og fortæl, hvad, du tror, der skete med ham ca. 14 dage efter det anonyme brev.
Folkestrejke juli 1944
På trods af tyskernes jagt på sabotører og andre modstandsfolk - ofte med bistand af danske stikkere - øges modstanden mod besættelsesmagten. I dagene omkring 1. juli 1944 er der voldsomme uroligheder i København.
Nørrebro under folkestrejken i København juni/juli 1944. På billedet til venstre er der tændt bål på kørebanen. På billedet til højre er det varehuset Bulldog, der står i brand. Begge billeder er fra Frihedsmuseet.
Kig i "Politinotits 30. juni 1944"
a) Beskriv den stemning, der må have været på Nørrebro om aftenen den 30. juni 1944
Kig i "Politinotits 3. juli 1944"
b) Beskriv med dine egne ord, hvad der foregik i Brønshøj om aftenen den 3. juli.
c) Hvordan opfatter du den tyske soldat? Prøv at sætte nogle ord på ham.
Ordforklaring:
Komp. er en forkortelse for komparenten - dvs. den afhørte.
Læs om "Folkelig oprør og strejke"
d) Sæt med 4-5 sætninger begivenhederne fra politinotitsen den 30. juni 1944 ind i rammen fra folkestrejken.
e) Passer situationen i Brønshøj den 3. juli også ind i rammen af folkestrejken og de tyske reaktioner på den? Hvis ja: Hvordan?
f) Genlæs afsnittet "Besættelsen" i Edel Glistrups erindringer, som du finder under "Afsnit 2. Brønshøj under besættelsen". Har du fået ændret dit syn på, om hun var bange, da hun og nogle kammerater flygtede fra tyske soldater? Hvorfor?
Gå videre...
Vælg mellem to opgaver - eller lav dem begge:
Læs i artiklen om 2. Verdenskrig på Lex.dk, afsnittet 'De allierede offensiver 1943-1944'. Vurder, om krigens gang kan have spillet ind på københavnernes vilje til modstand i juli 1944?
I temaet om folkelig oprør og strejke er stormagasinet Buldog nævnt som en virksomhed, der blev brændt ned muligvis fordi indehaveren var nazist. Kan det også have været tilfældet med de øvrige virksomheder, der er nævnt i politinotits 30. juni 1944? For at svare på det spørgsmål kan du med fordel kigge i et manuskript om værnemagere af nu afdøde historiker Birgit Nüchel Thomsen. Søg her på alle fire virksomheder fra politinotitsen: Hvilke er nævnt i manuskriptet? Hvad står der om virksomhederne? Hvad laver de hver især? Kan du komme i tanke om andre grunde til at bryde ind i virksomhederne end evt. had til nazister?
Sammenlign københavnernes oprør med Black Lives Matter i USA 2020. Hvilke forskelle og hvilke ligheder kan du se?
Angrebet på Shellhuset marts 1945
Gestapo holder til på "Shellhuset" i København. Det har længe været modstandsbevægelsens plan at få hjælp af engelske Royal Airforce til at bombe bygningen, lige som det året før skete med hovedkvarteret i Århus. Det bliver særlig nødvendigt i marts 1945, da Gestapo er i gang med at optrævle store dele af modstandsbevægelsen. Men bombe-aktionen er vanskelig, for i de øverste etager sidder fængslede modstandsfolk - og bygningen ligger midt på Frederiksberg.
Gestapos hovedkvarter i Shellhuset før og efter angrebet den 21. marts 1945. Begge billeder er fra Frihedsmuseet.
Kig i "Dauerdienst 1945"
Læs notitsen øverst
a) Hvornår fandt det engelske angreb sted?
b) Hvordan blev angrebet omtalt i det tyske politis "Dauerdienst", en kortfattet dagbog over hændelser vagt for vagt?
c) Læs på Lex.dk om Shellhuset, og vurder, om angrebet lykkedes (set fra dansk/engelsk side), og begrund din vurdering
d) Hvad skete der i øvrigt i forbindelse med angrebet? Er det rigtigt, at Alsgades Skole blev angrebet?
e) Beskriv den situation, som notitsen er blevet til under. Inddrag disse ting i dine overvejelser: Notitsens kortfattethed og skrift i forhold til andre notitser, dens unøjagtighed og selve ordlyden.
f) Find notitsen den 23. marts kl. 18.45: Beskriv med dine egne ord konfrontationen mellem danskeren, der gør tjeneste i tysk sikkerhedspoliti, og de ukendte, bevæbnede mænd.
Inges kæreste
Inge har omkring nytår 1944/1945 fået en kæreste, Flemming, som modstandsbevægelsen mistænker for at arbejde for tyskerne.
Kig i "Rapport marts 1945"
a) Hvem skrev rapporten? Hvilken profession havde han? Læs om aktionen mod det danske politi i temaet "Ro og orden" og eventuelt igen om kildetypen "Registreret kildemateriale" og sæt nogle ord på rapportens ophavssituation.
b) Hvilke oplysninger giver kilden os om Flemming Larsen?
c) Hvilke af disse oplysninger er troværdige og hvilke er mindre troværdige? Begrund dit svar.
d) Find de steder i kilden, der viser, at V.K. Petersen ikke helt stolede på Jonnie Bonne og beskriv de forholdsregler, som Petersen tog i den anledning.
Ordforklaring:
K.U.er: Medlem af Konservativ Ungdom
SS Mand: Medlem af Waffen SS (altså dansker i tysk uniform)
Kig i "Dauerdienst 1945"
e) Beskriv med dine egne ord, hvad der skete med Flemming Larsen?
f) Hvor mange drab over hvor lang tid omtales på denne side af Dauerdienst?
g) På Frihedsmuseets hjemmeside findes en liste over antallet af dræbte under hele besættelsen. Hvor mange blev likvideret af modstandsbevægelsen i alt? Hvad antyder tallet fra f) i sammenligning hermed om udviklingen?
Kig i "Rapport april 1945"
h) Hvordan foregik drabet på Flemming Larsen, set med modstandsbevægelsens øjne?
i) Hvad havde Flemming Larsen ifølge modstandsbevægelsen gjort sig skyldig i?
j) Hvorfor tror du Flemming Larsen havde opfordret nogle gamle kammerater til at gå ind i illegalt arbejde/modstandsbevægelsen, når han selv var på "den anden side"? Kan opfordringerne have haft et formål, der tjente hans egen sag - i givet fald hvilken?
k) Hvor foregik drabet? Slå evt. "vagtværn" op på lex.dk.
l) Hvem var de omtalte "gutter"/"mine mænd"?
m) Kendte kildens ophavsmand navnet på Flemmings kæreste? Hvilken rolle spillede hun?
n) Hvorfor tror du, hun havde fået udgangsforbud og blev "bevogtet" af en rengøringskone?
Ordforklaring:
SD-Mand: Person, der hjælper den tyske efterretningstjeneste
Waffenschein: Våbentilladelse
HIPO: Hilfz-Polizei, et politikorps af danskere, oprettet af besættelsesmagten
Udforsk...
Find tabstal for udvalgte lande (andre besatte lande, f.eks. Holland og Norge samt krigsførende lande) og sammenlign dem med de danske tabstal. Forklar baggrunden for forskellene?
Hævnen
Inges kæreste, Flemming, er blevet skudt af modstandsbevægelsen. Flemmings danske kolleger i det tyske politi reagerer hurtigt. Den 9. april bringer den illegale avis, Information, en artikel, der beskriver reaktionen set fra modstandsbevægelsens side.
Kig i "Information 1945"
a) Lav f.eks. i et worddokument en tidslinje over begivenhederne, der beskrives i Information (eller brug skabelonen her på siden). Brug også oplysningerne fra det forrige livsafsnit, således at tidslinjen indeholder en beskrivelse af, hvad der skete den 31. marts, den 1. april, den 3. april og den 5. april.
b) Hvorfor blev Jørgen Lemme dræbt? Hvorfor blev Finn Lorentzen dræbt?
c) Hvilken rolle spillede "de to Pigebørn"? Hvorfor tror du Frihedsbevægelsen ifølge Information ville sætte et stort arbejde ind på at finde dem?
Inge i søgelyset
I modstandsbevægelsen er man bekymret over, at Flemmings kæreste, Inge har villet anmelde drabet på Flemming til Hipo, og at hun kan udpege gerningsmændene. Modstandsmanden C.C. er blevet klar over, hvem Flemmings kæreste er - og hvor hun bor. En notits bliver udarbejdet.
Kig i "Notits 1945"
a) Brug tidslinjen fra forrige livsafsnit - og kig på notitsens datering: Kan dateringen passe? Hvorfor/hvorfor ikke. Hvilken dato er sandsynlig efter din mening?
b) Læs evt. igen om kildetypen Registreret kildemateriale og sæt nogle ord på notitsens ophavssituation. Hvad betyder det for troværdigheden af oplysningerne om Inge? Har det samme betydning for troværdigheden af, hvad modstandsbevægelsen mente om Inge? Hvorfor/Hvorfor ikke?
c) Hvad ved CC om Inge? Hvad ved han med sikkerhed og hvad er bare noget han tror? Prøv at forklare, hvordan du kan se, om det er det ene eller det.
d) Hvad skrev han om Inges politiske indstilling? Er det noget af det, han må have vidst, eller bare noget, han må have troet? Hvorfor?
Afhøring
Modstandsbevægelsen får fat på Inge. Nu skal hun forklare sig. Her kommer vi så tæt på hendes motiv, som vi kan: Handlede hun politisk (i kamp for nazismen), var det hævn af kærlighed til Flemming - eller gjorde hun det for pengenes skyld?
Læs "Forklaring 1945"
a) Hvilken dato er skærtorsdag i 1945? Brug f.eks. Bauers kalender
b) Udfyld din tidslinje med de oplysninger, som Inge gav under afhøringen samt selve afhøringsdatoen og indholdet af kommentarerne.
c) Hvad taler for/imod, at Inges motiv var 1) ideologisk, 2) kærlighed til Flemming, 3) økonomisk?
d) kunne hun i en afhøringssituation have særlig grund til at fremhæve det ene motiv frem for det andet? I givet fald hvilket?
e) Hvordan vil du karakterisere Inge? Kunne hun overskue konsekvenserne af sine handlinger? Hvad siger det om hende, hvis hun kunne? Er der noget, der tyder på, at hun ikke kunne? I givet fald hvad?
Afslutning
Krigen nærmer sig sin afslutning. De sidste kilder fortæller, hvordan den slutter for Inge.
Kig i "Kirkebog 1945"
a) Hvad fortæller kirkebogen om Inges skæbne?
b) Hvor blev hun fundet? Slå adressen op på google maps og find et billede af stedet. Hvor langt var det fra hendes hjem?
c) Hvad var hendes erhverv på det tidspunkt?
Kig i "Information 1945"
d) Kan det passe, at Inge havde Flemmings pistol, da hun mødte Lemme og Lorentzen på "Giraffen"? Hvorfor/hvorfor ikke? Brug evt. din tidslinje. Er der andre ting i Informations fremstilling af begivenhederne, der ikke passer med de øvrige kilder? I givet fald: Hvilke? Hvilke kilder tror du mest på? Hvorfor?
e) Hvordan døde Inge? Er den oplysning troværdig? Hvorfor/hvorfor ikke?
Mord eller krigshandling?
Krigen er slut. Et retsopgør med landsforrædere er i gang. Men skal retsopgøret gælde begge sider, så også modstandsbevægelsens handlinger undersøges?
Socialdemokraten Frode Jakobsen, der har været et fremtrædende medlem af Modstandsbevægelsen, og nu er minister, afviser, at drab - eller likvideringer - begået af modstandsbevægelsen skal undersøges af politiet. Der er tale om krigshandlinger.
Noget mindre magtfuld er hans partifælle, Hartvig Frisch, som indtager et særstandpunkt i sommeren 1945. Han mener, at modstandsbevægelsen skulle have undladt at foretage likvideringer. I et radioprogram den 25. august 1945 kalder Frisch sågar likvideringerne for mord.
Kig i "Brev 1945"
a) Hvem var brevskriveren, og hvad var hendes motiv med brevet?
b) Mente brevskriveren, at Inge var uskyldig? Begrund dit svar.
c) Er du enig med brevskriveren i forhold til, hvad der motiverede Inge? Hvad mente brevskriveren motiverede Inge? Kan der have været en grund til, at brevskriveren lagde særlig vægt på dette motiv?
d) Hvilke oplysninger får du om Inge, som du ikke havde i forvejen. Ændrer det dit billede af Inge?
Kig i "Udsnit af brev 1945" og "Afgørelse 1946"
Hartvig Frisch rejste i efteråret spørgsmål om 12 likvideringer, som han mente burde undersøges. Den ene handlede om likvideringen af Inge.
Rigspolitiet undersøgte forholdene omkring drabene. Den første kilde er et udsnit af Rigspolitichefens svar til Justitsministeriet.
e) Fandt politiet ud af noget, som du ikke vidste? I givet fald: Hvad (og var det rigtigt?)
f) Tænker du, at politiets undersøgelse har været grundig? Begrund dit svar.
Kig i "Afgørelse 1946", som er stilet til Justitsministeriet (alle navne undtagen Inge Stobbes er slettet):
g) Hvordan vil du karakterisere magtforholdet (i dette spørgsmål om eventuelle fejlagtige likvideringer) mellem Justitsministeriet, Ministeriet for særlige Anliggender og tidligere minister Frode Jakobsen?
h) Hvad var afgørelsen - hvordan karakteriseres Inge og de øvrige likviderede? Er du enig i vurderingen? Hvorfor/Hvorfor ikke?
Læs temaet "Likvideringer"
j) Var Inge en typisk likvideret? På hvilke måder adskilte hun sig fra flertallet? På hvilke måder var hun typisk?
k) Var Inges mor en typisk pårørende? På hvilke måder?
l) Hvad taler for, at likvideringen af Inge var en straf? Hvad taler for, at det var en krigshandling, nødværge for at undgå yderligere tab? Hvordan vil du vurdere spørgsmålet: Straf eller nødværge?
m) Diskuter på baggrund af temaet med de af dine kammerater, der arbejder med Jørgen Jespersen: Var det rimeligt, at modstandsfolk, som under krigen havde skudt en person, ikke skulle politiundersøges?
Inge Stobbes historie
Skriv nu din version af historien om Inge Stobbe - på baggrund af dine svar her på siden og din tidslinje.
Du kan f.eks. tage afsæt i følgende problemstilling:
Hvorfor blev Inge Stobbe stikker?
Inge Stobbe blev født i Brønshøj i 1928. Hun blev likvideret i 1945 efter at have angivet to unge mænd til tyskerne. Undersøgelsen af hendes korte liv vil besvare følgende spørgsmål:
- Var Inge Stobbe drevet af penge, politik eller hævn?
- Hvilke forhold i besættelsestidens danske samfund (lokalt og nationalt) påvirkede hende - og hvordan?
- Hvilke personlige forhold påvirkede hende - og hvordan?
- Var likvideringen af hende retfærdig (i konteksten straf) og/eller nødvendig (i konteksten nødværge)?
- Hvordan bliver man klogere på besættelsestidens stikkerlikvideringer ved at zoome ind på et enkelt menneske? Og hvordan kan man bruge erkendelserne i nutidig kontekst og i bredere samfundsmæssigt perspektiv?
Livsfortællingen
Du kan også mere frit skrive om, hvad der ledte frem til Inge Stobbes valg, og hvorfor hun valgte, som hun gjorde. Inddrag så vidt muligt svarene fra alle livsafsnit og overvej, om krigens gang i Brønshøj og i Danmark var med til at danne hende som person og beskriv i givet fald hvordan? Hvordan spillede krigens gang og navnlig de voldsomme begivenheder sommeren 1944 ind på hendes personlige valg (hvis de da gjorde det)? Også her kan du afslutte med overvejelser om, hvordan nuanceringer af skurke/heltefigurer kan gøre os klogere på historien - og måske også os selv og vores nutidige virkelighed?
Der findes intet entydigt svar på disse spørgsmål - så du må prøve at leve dig ind i Inge ud fra det, du ved om hende - og bruge din fantasi. Her er det tilladt at digte med kilderne, men ikke imod. Det er vigtigt, at læseren af den historie, du skriver, kan se af din tekst, hvornår du digter (med kilderne) og hvornår det, du skriver, stammer fra kilderne. Begrund derfor hen ad vejen dine svar med henvisninger til kilderne - eller skriv til sidst hvilke kilder, du mener understøtter din version af historien.
Kildehenvisninger
En kildehenvisning kan se sådan ud: Politiets Efterretningstjeneste: Registreret kildemateriale K-2064, notits ved C.C. dateret 5. marts 1945 (Rigsarkivet) (jf. livsafsnit 8, kilden "notits 1945").
Forarbejde, valg og fravalg
Klik på "Se din besvarelse" under det sidste livsafsnit. Her har du dine foreløbige noter og suppler med din tidslinje. Hvad du ved om Inge: Hendes baggrund, familiens situation, hendes venner (og kæreste). Hvad mener hun selv har begrundet hendes valg (for så vidt afhøringen af hende er en troværdig kilde). Tænk over, hvilke forhold under besættelsen, som du mener, er vigtige. Du behøver selvsagt ikke at nøjes med de oplysninger og kilder, der findes her på "Veje i krig"!
Hvis du mener, at der er nogle af livsafsnittene, der ikke spiller nogen rolle for Inge, kan du springe dem over, når bare du begrunder, hvorfor du mener, at livsafsnittet ikke spiller nogen rolle.
Familien 1940