Alvilda Larsen

a) Hvor gammel var Alvilda i 1930 - og hvor gamle var hendes søskende og hendes forældre, og hvad hed de?

b) Hvad fortæller folketællingen (indirekte) om, hvor længe familien har boet i København?

c) Hvad var Alvilda beskæftiget med, og hvad lavede hendes 2 år yngre lillesøster? Hvad var "mellemskolen"? Undersøg det evt. Er der noget mærkeligt i, at Alvilda i 1930 var mellemskoleelev?

d) I folketællingen er det anført (om end overstreget igen), at Alvilda var midlertidigt fraværende på Nakkebølle Sanatorium. Prøv at google Nakkebølle Sanatorium. Hvad er den mest sandsynlige grund til, at Alvilda (formentlig) har været dér?

e) Faderen var malersvend, men han var også "arbejdsløs". Var det normalt i 1930 og årene derefter? Se evt. diagrammet i artiklen på Danmarks Statistiks hjemmeside. Hvordan har de økonomiske forhold været i hjemmet? Hvilke familiemedlemmer bidrog til familiens forsørgelse?   

I 1936 blev Alvilda formand for Danmarks Kommunistiske Ungdom. I marts 1938 gik hun på talerstolen ved ungdomspartiets Landskonference. I talen argumenterede hun blandt andet for 9 års skolegang og for bedre og billigere boliger til de unge; men én ting var dog vigtigere end alt andet her i 1938.

Læs første del af afsnittet 'Fascismen skal knuses' side 5 og afsnittet 'Splittet er vi intet - samlet er vi alt' i pjecen, som indeholder Alvildas tale.

Begrebet "fascisme" blev i 1930'erne ofte brugt som en form for samlebetegnelse for bl.a. fascisme (Italien), falangisme (Spanien) og nazisme (Tyskland). 

f) Hvad var ifølge Alvilda forudsætningen for, at det overhovedet gav mening at kæmpe for goder til ungdommen?

g) Hvordan skulle kampen foregå?

Hvis du har lyst til at se, hvordan Alvilda så ud som ung, finder du hende ca. 14 minutter inde i denne film  om Nordisk Ungdomsstævne i Aalborg 1938. 

a) Hvad fortæller ægteskabsbogen om Fritz?

b) Hvornår blev Alvilda og Fritz gift?

c) Hvor boede de på det tidspunkt?

c) Hvor boede Alvilda og Fritz i november 1940? Hvilke job havde de?

d) Hvor mange boede i lejligheden?

e) Hvilken relation havde ægteparret Møller til ægteparret Koldt? Sammenlign evt. med folketællingen 1930 i forrige livsafsnit.

a) Hvor og hvornår begyndte politiets eftersøgning af Alvilda? Hvor lang tid var der gået, siden tyskerne havde angrebet Sovjetunionen?

b) Hvor fandt politiet Alvilda?

c) Hvad forklarede Alvilda? Hvorfor var politiet interesseret i, om hun havde været i udlandet? Genlæs evt. afsnittet om DKU under ungdomspartier. Hvilken rolle spillede internationale kontakter for, hvor farlig Alvilda var for tyskerne?

d) Hvor længe havde dansk politi haft Alvilda i søgelyset?

e) Hvad havde politiet "på" Alvilda? Prøv at karakterisere indholdet: Konkret/ukonkret? Trussel/ikke-trussel mod demokratiet? Fortsæt gerne og begrund karakteristikken ud fra kilden.

f) Beskriv på baggrund af brevet Alvildas situation

g) Hvad mente Alvilda med, at Fritz forhåbentlig ikke rendte sin vej. Er der noget i brevet i øvrigt, der tyder på, at ægteskabet vaklede? Kan der være en anden forklaring? I givet fald: Hvilken?

h) Hvad var der sket med Fritz og hvilke udfordringer stod den tilbageværende familie med?

a) Hvilke to ting bad Alvilda politikommissær Odmar om? Hvad tror du var baggrunden for ønskerne?

b) Kig på kriminalbetjentens påtegning: Fik hun lov til at få begge ting?

c) Ca. hvor lang tid gik der fra Alvilda blev arresteret, til hun fik sin mand at se?

I følge kommunistloven skulle alle, der blev taget i forvaring, stilles for en dommer inden for 24 timer. Det skete også for Alvildas vedkommende dagen efter lovens ikrafttræden. 

f) Hvilke nye ting kom frem under retsmødet den 23. august? Og den 28. august?

g) Hvordan lød byrettens dom over Alvilda?

h) Skriv en lille kildekritisk analyse af forhøret af Alvilda. Du kan f.eks. overveje: Hvor stemmer opdagelsespolitiets oplysninger (notits 1941 i livsafsnit 3) overens med Alvildas oplysninger? Hvor stemmer de ikke overens? Hvor tror du mest på politiets oplysninger og hvor tror du mest på Alvilda - og hvorfor? Var der noget i situationen, der gjorde nogle af Alvildas udsagn mere troværdige end andre? Havde hun en særlig interesse i at give en bestemt version af sandheden? 

Som det hed i kommunistloven, kunne byrettens afgørelse kæres (ankes) til Højesteret.

i) Hvad var Højesterets afgørelse i forhold til Alvilda?

Ragnhild Andersen (født 1907) var et fremtrædende medlem af Kvindeligt Arbejderforbund og aktiv kommunist. Hun undgik i første omgang at blive arresteret. Hun var dog eftersøgt. Alligevel holdt hun tale ved Kvindeligt Arbejderforbunds kongres den 20. august 1941. Den 11. september 1941 blev hun arresteret. Erindringsbogen "I livets brænding" er blevet til i samarbejde med forfatteren Torben Bjerg Clausen.

a) Hvordan karakteriserede Ragnhild Andersen hverdagen i Vestre Fængsel? Hvad sammenlignede hun forholdene med?

b) Hvordan karakteriserede Ragnhild Andersen sine medfanger?

c) Ragnhild Andersen skriver, at især sangene fik betydning. Men hvilken betydning tænker du, at sangene kan have haft?

Samme dag, som kommunistloven trådte i kraft, 22. august 1941, blev de mandlige kommunister sendt til Horserødlejren, hvor de oplevede lidt friere forhold end i Vestre Landsret. Allerede forinden var Fritz i begyndelsen af august blevet løsladt.

d) Hvem skrev brevet, og hvem var brevet til?

e) Hvad klagede kvinderne over?

f) Med tanke på højesteretsdommen fra sidste livsafsnit (som faldt efter brevet), kunne kvinderne så have ret i at forudse, at Højesterets afgørelse ville blive en forms sag, altså en afgørelse uden en reel behandling af sagen?

a) Hvem afsendte brevet og hvem modtog det?

b) På hvilke betingelser kunne Karen Tovborg Jensen blive løsladt?

c) Hvilke betingelser gjaldt for de øvrige tre?

d) Hvad lovede Alvilda?

e) Skitser hendes hverdag efter løsladelsen, hvis hun holdt sit løfte? Hvordan ville denne hverdag adskille sig fra den hverdag hun hidtil havde haft?

a) Hvilken paragraf blev Alvilda og Fritz sigtet efter? Hvad siger paragraffen (se evt. tidligere livsafsnit)? På hvilket grundlag kunne politiet anholde personer og tage dem under forvaring?

b) Hvem traf politiet i lejligheden? Hvad forklarede de om, hvor Alvilda og Fritz var? Var det en troværdig forklaring for Alvildas vedkommende? Og for Fritz'? Hvorfor/hvorfor ikke?

c) Hvornår er notitsen dateret?

d) Hvor mange kommunister blev anholdt - og hvem tog initiativet? Kan eftersøgningen af Alvilda og Fritz have været en del af en større aktion? Hvad siger notitsen indirekte om grundlaget for anholdelserne, kan der have ligget konkrete sigtelser bag? 

e) Hvad mente politikommissær Odmar med "en skarpere kurs"? Hvilke forhold i efteråret 1942 kan have bevirket den skarpere kurs? Scroll ned og læs afsnittet "Samarbejdspolitikken under belastning" på Den Store Danskes artikel om besættelsestiden.

f) Overvej hvorfor den ansatte i Udenrigsministeriet, Helge Wamberg, nægtede at offentliggøre noget om anholdelserne. Hvad ville effekten have været - i forhold til den danske befolkning? I forhold til tyskerne? 

I 2012 blev Alvilda og Fritz' datter, Lole, interviewet af journalisten Anne Dorthe Holm 

a) Hvordan levede Alvilda og hendes lille familie frem til september 1943?

b) Hvor kom Lole til at bo efter at hendes mor var sendt til Sverige?

c) Hvad skete der med Fritz?

d) Hvilke dele af beretningen er Lole førstehåndskilde til - og til hvilke er hun 2. håndskilde? 

Historikeren Morten Thing har skrevet to bøger om sine forældre Børge og Dora Thing, der begge var involveret i modstandsbevægelsen. Dora var jøde. I bøgerne gengiver Morten Thing uddrag af breve, som Børge og Dora skrev til hinanden, mens Børge var i Danmark og Dora og datteren Jette var i Sverige. Og i begyndelsen af 1990'erne lyttede Morten Thing til sin mors beretning om blandt andet tiden i Sverige.

e) Beskriv den situation, som Børge og Dora stod i i forhold til Alvilda og Fritz. Hvorfor tror du de tøvede med at fortælle Alvilda, hvad de vidste?

f) Prøv at tolke på beretningen. Havde Alvilda ved juletid 1944 fået at vide, at Fritz var i koncentrationslejr? Begrund dit svar. 

g) Find ud af, hvilken koncentrationslejr Fritz var i her (oplysningen et stykke nede på siden om Stutthof stammer fra en andenhåndskilde).

a) Hvordan oplevede Lole befrielsen? 

Både Fritz og Alvilda søger om erstatning til besættelsestidens ofre. Alvilda på grund af den ødelagte lejlighed og Fritz, fordi han lider af eftervirkningerne især af tiden i Neuengamme. For at få erstatning skal han dokumentere, at han har været med i modstandsbevægelsen. At dokumentere dét er formålet med attesten.

a) Hvem var underskriveren af attesten og hvor arbejdede han - og som hvad?

b) Hvilken rolle havde Fritz i følge attesten i modstandsbevægelsen?

c) Hvor længe var Fritz (i første omgang) syg efter hjemkomsten til Danmark?

d) Hvad kan du finde ud af om P6, hvis du googler "undergrundshæren P6"?

e) Hvor længe var Fritz reelt syg?

f) Hvilken effekt havde forældrenes arrestation og flugt på Loles barndom?

g) Hvilken betydning havde den politiske kamp for Alvilda?